Adobe
Log på Mine forsendelser Support
Print
Print Gallery
Vasava Artworks-logo
Side:
Anvendte produkter:
Adobe Photoshop(r)
Adobe Illustrator(r)
Adobe Type Manager(r)
Billede 1 Lille Billede 2 Lille Billede 3 Lille Billede 4 Lille Billede 5 Lille
Billede 6 Lille Billede 7 Lille Billede 8 Lille Billede 11 Lille
FAR OG SØN SAMARBEJDER OM AT GIVE BARCELONAS KUNSTKULTUR EN VILD OPLEVELSE
Af Joe Shepter


Spanierne er ikke kendt for deres tilbageholdenhed. Så når Vasava Artworks' Bruno Sells fortæller, at de folk, der bidrager til Evolutive, skal være "de puta madre" siger han præcist, hvad du tror, han siger. Det han mener er, at de skal være de bedste.

Når man sammen med Bruno og hans far Toni får sig et catalansk måltid med alt godt fra havet, bliver man klar over, at det er godt, Sigmund Freud ikke tilbragte for meget tid i Barcelona. I så fald kunne hans Ødipuskompleks være endt i den psykologiske affaldsbunke.


"Evolutive er i stand til at bryde den gyldne regel for eksperimentelle tidsskriftsprojekter: Det er værd at læse".


"Toni og jeg er venner mere end noget andet", siger Bruno, der kun er 23.

Toni byder sin søn en cigaret og forklarer, at deres partnerskab er af den naturlige slags. Den ældre Sells stammer fra, hvad han betragter som den første bølge af seriøse spanske designere, og han har mere eller mindre været Brunos lærer. "Der findes stadig ingen designskoler i Spanien", siger han. "Men Bruno har altid haft en god sans for komposition og typografi, så jeg vejledte ham i hans studier. Hans uddannelse er dog hovedsageligt foregået "de la calle".på gaden.

På deres kontor, som er en skøn blanding af mahogniborde og sorte stole, er konkurrencen mellem generationerne skønt forenet. Møblerne er af den ældre slags, men fra stereoanlægget strømmer der house-musik, og kunderne er en skizofren blanding af Madrids natklubber, den japanske musikindustri og virksomheder, f.eks. Bayer. Vasava designer til tryk, men er specialiseret i Webdesign - det er et af de få firmaer på den iberiske halvø, der laver exceptionelt Flash-arbejde. Firmaet tilbyder også en række gratis skrifttyper.

Kronjuvelen i firmaet er Evolutive, som med rimelighed kan siges at være et af de mest interessante eksperimentelle tidsskrifter i verden og velsagtens et af de sværeste at få fat i. Hvor svært? Jo, der trykkes normalt 3.000 eksemplarer af tidsskriftet, men der mødte 8.000 mennesker op til udgivelsesfesten for nummer 06.

Evolutive er ifølge skaberne et udviklingsprojekt. Det "sætter kreative mennesker sammen i det samme rum", og ser hvad der kommer ud af det. Bruno og Toni skriver et oplæg til hvert emne og opfordrer derefter kunstnere inden for alle retninger til at hjælpe med at føre ideen ud i livet. Det fungerer godt i Barcelona, en by der længe har haft ry for at spire med kunst og fællesånd. Det var Gaud og Picassos hjemsted og kommunisternes sidste tilholdssted under den spanske borgerkrig.

Alle de materialer og al den kunst, der anvendes til Evolutive, er blevet doneret. Fra papiret og trykket til det skrevne og udstansningen. Vasava udleverer det gratis. De eneste penge, der skifter hænder, dækker portoen. Resultatet af denne rundhåndethed viser sig i strømmen af trykketypografier og dyrt papir i hver udgave (se de følgende sider, hvis du ønsker flere detaljer).

Takket være kvaliteten hos samarbejdspartnerne er Evolutive i stand til at bryde den gyldne regel for eksperimentelle tidsskriftsprojekter: Det er værd at læse. Dets værdi skyldes sandsynligvis det med "de la calle" :Evolutive er ikke en fortolket valgtale om den progressive sammensætning af kommunikationsmedierne. Det er et slag i ansigtet.

Tag f.eks. nummer 03, "Boqueando a Bocanadas". Titlen kan oversættes til "munde, der taler grimt". Midtpunktet er en klar pink plakat, der er sammensat af en lang række rædselsfulde tandsæt. Hver enkelt mund har følgeskab af en kvik sætning, hvor der bliver leget med ordene. En specielt uheldig mund bekendtgør, at den er blevet ramt af en bus.

Nummer 05, "Past, Present, and Future", består af tre foldere, der er bundet sammen med et tyndt grønt omslag. Hver enkelt folder indeholder et fotografi, en tekst og en duft. "Det er tåbeligt", siger Bruno. "Hvordan lugter fremtiden?" Teksterne af Alvar Suol gør virkelig dette nummer til noget specielt. Fortiden får et typisk spansk, rapkæftet, uromantisk hug. I nutiden er alting kørt ulæseligt sammen. Og fremtiden er skrevet på Esperanto, et sprog, der blev opfundet for snart hundrede år siden, og som skulle være lingua franca i det 21. århundrede. Har du nogensinde hørt om det?

Evolutive er planlagt til at udkomme i femten numre, hovedsageligt fordi, som Toni udtrykker det: "Alting må have en ende". For hver udgave (nummer 07 er lige udgivet) ønsker flere og flere kunstnere at bidrage. Den sidste udgave, håber de, bliver 300 sider langt og indeholder bidrag fra hele verden. Forhåbentlig trykker de lidt mere end 3.000 eksemplarer.

Chefredaktør ved Adobe.com, Joe Shepter, udgiver sig ikke for at være "de puta madre".

tilbage til toppen