Accessibility
Adobe
Log på Mine forsendelser Support

Aktivering af Adobe-software

Når du får licens til et softwareprodukt fra Adobe, tildeler Adobe dig et serienummer, som repræsenterer din licens til at benytte den pågældende software. Aktivering er den proces, hvorved Adobe kontrollerer, om din software og serienummer er ægte, og at de bruges i overensstemmelse med den købte licens. Formålet med aktivering er at beskytte dine rettigheder, som en forbruger, til at bruge licensen i sin fulde udstrækning, og det er også hensigten, at beskytte Adobes rettigheder som softwareudvikler. Kun original Adobe-software giver dig ret til kritiske opdateringer og teknisk support. Du kan muligvis ikke anvende visse versioner af Adobe-softwaren, hvis den ikke er aktiveret.

Under aktiveringsproceduren sendes oplysninger om følgende til Adobe via en internetforbindelse: din computer, din computers operativsystem, Adobe-softwaren, der anvendes på din computer, og Adobes serienummer til den pågældende software samt dit Adobe-ID. Adobe modtager desuden din internetforbindelses IP-adresse. Alle ovenstående oplysninger kaldes samlet de "modtagne oplysninger", og de gemmes hos Adobe. Adobe kan anvende de modtagne oplysninger, enten alene eller sammen med andre oplysninger, som du eller en tredjepart har sendt til Adobe, til at registrere og forhindre bedrageri og misbrug af Adobes produkter og tjenester, f.eks. anvendelse af Adobe-software, som der ikke er købt gyldig licens til, eller som ikke anvendes i henhold til en gyldig licens.

Hvis softwaren ikke kan aktiveres, enten fordi der ikke kan oprettes forbindelse til Adobe via internettet, eller fordi det ikke er tilladt at anvende den, er anvendelsen af softwaren enten begrænset til bestemte funktioner, eller softwaren kan slet ikke anvendes.

ADOBE® CREATIVE SUITE® 6 OG ANDRE NYERE VERSIONER AF ADOBE-SOFTWAREN

Det kræver internetforbindelse og registrering for at aktivere software. Registrering og aktivering kan udføres enten ved installation eller i løbet af syv dage efter produktstart, ellers ophører produktet med at virke. Besøg http://www.adobe.com/dk/support/registration.html eller http://helpx.adobe.com/dk/download-install.html for yderligere oplysninger.

Ofte stillede spørgsmål

ADOBE® CREATIVE SUITE® 4, 5 OG ANDRE NYERE VERSIONER AF ADOBE-SOFTWAREN

Du behøver ikke foretage dig noget for at aktivere softwaren. Aktiveringen udføres i baggrunden, så snart softwaren detekterer en internetforbindelse.

CREATIVE SUITE 3 OG TIDLIGERE VERSIONER SAMT ÆLDRE VERSIONER AF ADOBE-SOFTWAREN

Du bliver muligvis bedt om at aktivere den under installationen eller anvendelsen af softwaren. Hvis du bliver bedt om at aktivere, vil du få aktiveringsinstruktioner.

KUNDESUPPORT TIL AKTIVERING

Hvis der opstår problemer med aktiveringen, eller der vises en fejlkode under aktiveringen, henvises til Aktivering og deaktivering af Adobe-produkter.