Vi har haft travlt

Med Illustrator CC har du altid adgang til nye funktioner, så snart de er frigivet. Bruger du en ældre version? Sammenlign funktioner ›

Illustrator CC (2017)

Skab pixel-perfekt grafik
Tegn kurver og former, der tilpasses uden overgange til pixelgitteret. Tilpas eksisterende grafik med et enkelt klik eller ved at bruge simple transformationer. Bevar Live Shapes og afrundede hjørner, bevar justering, når objekter roteres og tilpasses i størrelse, samt skub manuelt segmenter og slutpunkter til en perfekt justering.
Find skrifttyper hurtigere
Marker individuelle skrifttyper som favoritter for hurtigt at finde den, du skal bruge. Sorter din liste for at se de skrifttyper, du senest har brugt, find andre skrifttyper, der ligner en du kan lide, eller find skrifttyper, der er baseret på klassifikationer som serif eller håndskrift.
Arbejd lettere med glyffer
Brug alternative glyffer til alle karakterer ved ganske enkelt at markere den pågældende karakter og vælge fra en kontekstintegreret menu. Vis og isæt dine senest anvendte glyffer, og sorter glyffer for at gøre søgningen hurtigere.
Kom hurtigere i gang
Kickstart designprojekter med nem adgang til forudindstillinger samt gratis Adobe Stock-skabeloner, som du kan tilgå direkte fra Filer > Ny.
Stock-skabeloner og søgning
Adobe Stock-markedet omfatter nye designskabeloner, og nu kan du trække og slippe Stock-søgeresultater fra dit Library-panel direkte til dit lærred, og begynde at bruge dem med det samme. Og du kan højreklikke på et stock-billede for at foretage en visuel søgning efter lignende billeder.
Nye muligheder med Creative Cloud Libraries
Libraries i Illustrator understøtter nu tekst- og Adobe Stock-skabeloner. Og Send Link er blevet opdateret, så du nu kan dele skrivebeskyttet adgang på et offentligt bibliotek. Når du følger et bibliotek, vises det på dit Library-panel og opdateres automatisk.
Lancering af Typekit Marketplace
Nu kan du købe skrifttyper fra nogle af branchens bedste navne og bruge dem i dine Illustrator-projekter. Typekit bruger sine skrifttypesynkroniserings- og webteknologier til at levere dine Marketplace-skrifttyper overalt, hvor du skal bruge dem.
Forbedringer af skrifttype og tekst
Se en live-visning ved at køre hen over skrifttypelisten med den markerede tekst, placere indlæst tekst i en beholder eller fylde en beholder med mumletekst for bedre at kunne visualisere dine design. Arbejd nemt og enkelt med type-objekter, der har en fælles skrifttypefamilie, men forskellige typografier, og omvendt.
Zoom til markering
Vis og rediger hurtigere nu, hvor du kan zoome ind på alt du har valgt - et aktivt punkt, et segment, en kurve eller et objekt.
Moderne brugeroplevelse
En flad brugergrænseflade og nye symboler for værktøjer og paneler tilbyder et renere look, og hjælper dig med at holde fokus på din grafik.
Og endnu mere
Omfatter også: Mulighed for at arkivere, gendanne og se versionshistorik for alle dine gemte elementer i Creative Cloud Libraries, elementer skabt med CC computerprodukter samt mobile projekter.

Illustrator CC (2015.3.1)

Søg Adobe Stock inde i Illustrator
Få adgang til flere millioner Adobe Stock illustrationer, vektorer og fotos i høj kvalitet, som du kan bruge i dine design direkte fra søgefeltet i Illustrator. Dine resultater vises straks på Adobe Stock-hjemmesiden.

Illustrator CC (2015.3)

Bedre samarbejde med biblioteker
Kontroller elementer i skrivebeskyttede Creative Cloud Libraries, så de kan bruges af teammedlemmer, men ikke ændres eller slettes.
Se hvordan det fungerer ›
Opdateret Libraries-panel
Find de elementer, du skal bruge, hurtigere med et større Libraries-panel, ny filtreret søgning af Adobe Stock samt ikoner, der gør det let at finde frem til Adobe Stock-elementer med licens.
Arbejd mere effektivt med Adobe Stock
Giv licens til Adobe Stock-elementer direkte i Illustrator via Libraries og Links-panelerne. Og når du gennemser elementer på Adobe Stock-hjemmesiden, åbner du elementerne direkte i Illustrator.
Hurtig eksport af elementer og tegnebrætter
Vælg individuelle elementer fra en eller flere tegnebrætter, eller vælg hele tegnebrætter og klik en enkelt gang for at eksportere dem til flere forskellige størrelser, opløsninger og formater, der passer perfekt til skærm-, internet- og ikon-arbejdsgange.
Se hvordan det fungerer ›

Opdateringer af panelerne Live Shapes og Transform
En konsistent visuel oplevelse gør det lettere at arbejde med Live Shapes. Funktionerne skjules automatisk, når former skaleres til mindre størrelser, og polygoner opretholder live karakteristika efter uensartet skalering. Former og kurver kan desuden nulstilles til deres originale rotation på Transform-panelet.
Se hvordan det fungerer ›

Vis eksempler på dit arbejde med Adobe Portfolio
Når du nu bruger Portfolio til at vise dine Illustrator-design og grafik, kan du skabe brugertilpassede landing og kontaktsider, så du har bedre kontakt med seerne.
Se hvordan det fungerer ›
Adobe Experience Design CC (Preview) integration
Kopier og indsæt din Illustrator CC-grafik direkte i Adobe XD, den nye alt-i-et værktøj til at lave design og prototype af brugeroplevelser i forbindelse med websteder og mobile apps.
Se hvordan det fungerer ›

Og endnu mere
Omfatter også: Mulighed for at rulle gennem strøgenes bredde og tekstformater i de rigtige trin, linjer, der forbliver ulåste når de er skjulte, mulighed for at lave Pen-værktøjet om til værktøjet Direkte markering ved at trykke på CMD/CTL, når du tegner og meget mere.
Se de komplette release notes ›

Illustrator CC (2015.2)

Nye muligheder med Creative Cloud Libraries
Find indhold hurtigere ved at søge på tværs i dine biblioteker og i Adobe Stock. Importer farveprøver og farvegrupper, gem farvetemaer fra biblioteker og få understøttelse af afsnitstypografier samt mere detaljeret understøttelse af tegnformater.
Shaper-værktøj
Tegn former med løse, naturlige bevægelser, der laves om til perfekte geometriske former. Kombiner, slet, udfyld og lav derefter disse former om for at skabe smukke, komplekse design, der fortsætter med at være fuldt redigerbare. Shaper-værktøjet fungerer med de traditionelle Illustrator-arbejdsrum samt Touch-arbejdsrummet.
Nye dynamiske former: ellipser, polygoner og linjer
Flere af Illustrator Shape-værktøjerne er nu fuldt levende, interaktive og dynamisk justerbare, så du hurtigt kan skabe vektorformer uden at skulle anvende effekter eller bruge andre værktøjer.
Dynamiske symboler
Symboler kan nu dele en masterform, men kan modificeres til at få forskelligt udseende såsom strøg, udfyldning og opacitet. Skalér, roter, spejl og skråtstil dem uden at behøve at bryde linket til det overordnede symbol.
Arbejd mere visuelt med Smart Guides
Med de forbedrede Smart Guides kan du perfekt justere og sprede objekter, når du tegner og flytter dem, og ny stikordsfunktion hjælper dig med at tegne perfekte former som f.eks. firkanter og cirkler uden at bruge ctrl-taster.
Ny SVG-eksport mulighed
Eksporter nemt og enkelt moderne SVG - ideelt til internet- og skærmdesignarbejdsgange. Du kan vælge at eksportere individuelle objekter overfor hele tegnebrættet.
Opdateringer af Touch-arbejdsrum
Touch-arbejdsrummet for Windows-tabletter tilføjer Shaper-værktøjet, nye live former, forbedrede autohjælpelinjer, en funktion til let at zoome ved hjælp af en mus og support af HP Sprout.
Adobe Capture CC-integration
Brug en iPad, iPhone eller Android-telefon til at forvandle et hvilket som helst billede til et produktionsklart aktiv. Udtræk et farvetema, eller opret en pensel, form eller vektorgrafik, og gem derefter aktivet i dine Creative Cloud Libraries til brug i Illustrator.
Illustrator Draw for Android
Skab frihåndsvektordesigns på din Android-telefon med Adobe Illustrator Draw-app'en og send derefter dit arbejde til Illustrator på din computer for at raffinere det yderligere.
Forbedret Adobe Comp CC-integration og iPhone-understøttelse
Nu kan du bruge Comp CC til at udforske layoutmulighederne på din iPhone og på din iPad. Elementer i Comp kan linkes sammen, så hvis du redigerer dem i Illustrator eller en anden Creative Cloud computerapp, vil de straks blive opdateret i Comp.
Og endnu mere
Omfatter også: Bedre GPU præstation takket være forbedret kantudjævning og ultratynde strøg, forbedret gendannelse af data og meget mere.

Illustrator CC (2015)

Rediger én gang, opdater overalt
Elementer i Creative Cloud Libraries kan nu linkes, så når der foretages en ændring af et element, kan du og dine teammedlemmer vælge at opdatere det i alle de Illustrator, Photoshop eller InDesign-projekter, hvor det anvendes.
Se hvordan det fungerer ›
Find det perfekte billede eller grafik, hurtigt
Det nye Adobe Stock marked giver dig mulighed for at finde, licensere og administrere afgiftsfri billeder og vektorer direkte fra Illustrator CC. Vælg mellem 40 millioner elementer, gem dine valgte elementer i dine Creative Cloud-biblioteker og træk dem derefter over til dit projekt for at bruge dem.
Se hvordan det fungerer ›
10 gange hurtigere zoom, panorering og rul
Takket være en forbedring af Mercury Performance System kan du panorere, zoome og rulle mere end 10 gange hurtigere og mere problemfrit uden langsomme, trindelte ændringer.
Se hvordan det fungerer ›
10 gange højere zoomforstørrelse
Zoom ind på din grafik med op til 64.000% (op fra 6.400 %), så du kan skabe og redigere med større præcision.
Se hvordan det fungerer ›
Mist aldrig dit arbejde
Gendan dit arbejde, hvis Illustrator går ned, og du har glemt at gemme. Genstart blot, så bliver din fil gendannet. Illustrator giver dig mulighed for hurtigt at finde frem til, hvad der forårsagede nedbruddet, som f.eks. en skadelig skrifttype eller forældet driver eller manglende plug-in.
Se hvordan det fungerer ›
Integreret med den nye Adobe Comp CC
Skab layout til tryk, internet eller mobile enheder på din iPad. Træk kreative elementer til Sammensætning fra dine eller dit teams delte Creative Cloud Libraries, og send derefter straks dine layout til Illustrator. Al din tekst, dine billeder og dine illustrationer er levende og fuldt redigerbare.
Se hvordan det fungerer ›
Brug Photoshop Sketch grafik i storformat design.
Tilpas størrelsen på Photoshop Sketch med op til fire gange deres oprindelige størrelse uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Og endnu mere
Omfatter også: Ny frihåndstilstand med flet/fjern for Shapebuilder-værktøjet, opdateringer af krumningsværktøjet for mere fleksibel tegning, flere forskellige forbedringer af Touch-arbejdsrummet og meget mere.
Se de komplette release notes ›

Illustrator CC (2014.1)

Creative Cloud-biblioteker

Gennemse og åbn dine foretrukne kreative elementer - farver, skrifttypografier, grafik, pensler og meget mere - i nye biblioteker, der er tilgængelige i Illustrator, Photoshop og apps til mobile enheder som f.eks. Sketch and Draw.
Biblioteker synkroniseres med Creative Cloud, så du altid har de filer, du behøver, netop når du skal bruge dem. Se hvordan det fungerer ›

Touch-arbejdsrum

Hav adgang til Illustrators fulde styrke overalt, vha. et nyt arbejdsrum, der er optimeret til din Microsoft Surface Pro 3 eller alle Windows 8-tablets. Få de vigtigste værktøjer til at tegne og redigere med en pen og din finger i et touchmiljø, herunder franske kurver, som du kan skalere, flytte og spore
Se hvordan det fungerer ›

Krumningsværktøj

Tegn raffinerede kurver og lige linjer hurtigt og visuelt. Klik én gang med Krumningsværktøjet for at anbringe punkter og se kurven sno sig rundt om den dynamisk, eller dobbeltklik for at skabe kantpunkter til lige linjer. Rediger vha. det samme værktøj - du behøver ikke bøvle med ankerpunkter og håndtag.
Se hvordan det fungerer ›

Værktøjet Sammensætning

Sammenføj nemt og enkelt kurver, der krydser, overlapper eller har åbne ender - og trim simultant uønskede segmenter - uden at påvirke de originale kurveforløb.
Se hvordan det fungerer ›

Automatisk tilpasning af områdetekst

Sig farvel til tekstbokse, der er for store. Nu tilpasser områdetekstrammer sig automatisk, når du tilføjer, sletter eller redigerer tekst.

Integration med Illustrator-familiens mobile applikationer

Anvend problemfrit grafik fra Sketch, Line og Draw, og gør den bedre vha. hele rækken af Illustrator-værktøjer for et komplet mobil-til-computer designforløb.
Se hvordan det fungerer ›

Hent inspiration overalt

Skab brugertilpassede pensler, grafik og farver vha. mobil-apps'ene Brush CC, Shape CC og Color CC, og overfør dem nemt og enkelt til Illustrator vha. Creative Cloud-bibliotekerne for at integrere dem i dine design.
Se hvordan det fungerer ›

Illustrator CC (2014)

Live Shapes: Rektangler og afrundede rektangler

Rektangler har nu hurtigt modificerbare hjørner, inklusive radiusstyring. Kantattributter bevares, når du tilpasser og roterer dit rektangel. Nu husker Illustrator dit arbejde - bredde, højde, rotation, kantbehandling - så du kan vende tilbage til din oprindelige form.
Se hvordan det fungerer ›

Visning af værktøjet Pen

Se kurven, du tegner, før du sætter dit næste punkt. En elastikagtig linje fra dit seneste styrepunkt til spidsen af pennen vises, når du tegner. Visualiser hvor den næste kurve skal hen, når du sætter dit næste punkt - og brug mindre tid på at rengøre kurver.
Se hvordan det fungerer ›

Forbedringer af styrepunkter

Finjustering af kurver er nu blevet lettere. Med nye styrepunktfunktioner kan du trække uensartede eller forskelligrettede håndtag, når du tegner for at kontrollere hvert enkelt segments ensartethed. Du kan også ændre et kantpunkt og gøre det jævnt uden at ødelægge din form.
Se hvordan det fungerer ›

Fastgør til pixel, punkt og gitter opdateringer

Når fastgørelsesfunktionen er aktiveret, tilpasser dine styrepunkter sig perfekt efter dit valg af pixel, gitter eller punkt. Men dine styrehåndtag gør det ikke. De er nu frigjort fra fastgørelse, så du kan bevare præcisionen i dine kurver og opnå en god kontrol, når du redigerer.
Se hvordan det fungerer ›

Luk kurver med bedre kontrol

Luk dine kurver med præcision og forudsigelighed. Når du afslutter en tegning, får du mere styr på det, når du forbinder slut- og startpunkterne. Omplacer dit slutpunkt eller vælg at bryde sigtelinjerne for at justere slutkurven nøjagtigt, som du ønsker det.
Se hvordan det fungerer ›

Windows GPU-acceleration

Med ny GPU-acceleration for Windows kan du arbejde hurtigere på computere med Windows 7 eller 8. Denne funktion kræver et Adobe-certificeret NVIDIA-grafikkort med mindst 1 GB VRAM.
Se GPU release notes ›

Illustrator CC (17.1)

Live-hjørner

Rediger og omrediger hjørnerne på former og kurver med funktioner i illustrationer, eller ved at indtaste værdier på kontrolpanelet eller den nye dialogboks Hjørner. Du kan afrunde, invertere eller afskrå et eller flere hjørner på samme tid.
Se hvordan det fungerer ›

Redesignet blyantværktøj

Tegn kurver mere nøjagtigt med mulighed for at udvide og lukke kurver og tegne lige linjer. Brug forudindstillinger til at skabe jævne kurver med færre punkter eller mere præcise gengivelser af faktiske strøg. Denne nye teknologi omfatter værktøjerne pensel, klatpensel og udjævning.
Se hvordan det fungerer ›

Omformning af kurvesegment

Træk kurvesegmenter i den ønskede form. Ny kurveomformningsteknologi, der findes i værktøjerne styrepunkter og direkte markering via Pen-værktøjet, giver en mere direkte og intuitiv måde til at redigere kurvesegmenterne.
Se hvordan det fungerer ›

Adobe Typekit-integrering

Gennemse skrifttyper fra Typekit i menuerne for Typografi eller Skrifttyper, uanset om der sorteres direkte i menuen eller Typekit-hjemmesiden køres. Vælg mellem et voksende bibliotek af Typekit-skrifttyper, synkroniser dem med din computer, og brug dem straks i dine projekter.
Se hvordan det fungerer ›

Windows 8 understøttelse af berørings- og pentryk

Arbejd med en trykfølsom pen på de seneste Windows 8 tabletcomputere, samt forbedret direkte touch-understøttelse. Udnyt HiDPI-skærmsupport til computere, der kører Windows 7 og 8.

Brugertilpassede værktøjspaneler

Skab specialiserede værktøjssæt ved at trække og slippe de værktøjer du ønsker - som f.eks. tegning, redigering eller markeringsværktøjer - i et brugertilpasset panel. Det fulde værktøjspanel kan derpå skjules, hvilket giver mulighed for et rent, effektivt arbejdsområde.
Se hvordan det fungerer ›

Import og eksport af indstillinger

Del dine Illustrator-indstillinger på tværs af flere computere. Du skal blot eksportere dem til en mappe, hvor de kan importeres af andre brugere. Mens Sync Settings giver dig mulighed for at standardisere indstillinger på dine egne computere, kan du nu også dele dem på tværs af din organisation.
Se hvordan det fungerer ›

Forbedringer af perspektivtegning

Ændr gitterattributter for perspektiv, som f.eks. flugtpunkter og vandret linje, og dine illustrationer vil opdatere sig dynamisk, så de passer til det nye perspektiv.

Responsiv SVG-eksport

Eksporter skalerbare, responsive SVG-filer, der kan tilpasses efter forskellige skærmformater og opløsninger, og komplet redigering af SVG-filer, der opretholder præcis pixeljustering.
Se hvordan det fungerer ›

Og endnu mere

Denne opdatering tilbyder også mange andre forbedringer, herunder muligheden for at tilpasse tegnebrætter fra midten, Udfyldning/Strøg-funktionerne i farveprøvepanelet, skydere der kontrollerer opaciteten, lag der husker åben/lukket status samt hurtig-annullering af trækhandlinger.
Se de komplette release notes ›

Illustrator CC (17)

Værktøjet Berør tekst

Design med typografi ved at manipulere tegn som individuelle objekter. Flyt, skaler og roter tekst, og du kan stadig ændre skrifttype eller redigere til hver en tid. Nu kan du bruge multitouch-enheder samt en mus eller pen.
Se hvordan det fungerer ›

Billeder i pensler

Mal med en pensel lavet af et foto. Pensler til grafik, mønster og punktdiagram kan indeholde rasterbilleder, så du kan skabe komplekse organiske design hurtigt - med helt simple penselstrøg. Som med alle Illustrator-pensler kan dine strøg omformes og ændres efter behag.
Se hvordan det fungerer ›

Skrifttypesøgning

Find hurtigt den perfekte skrifttype. I Tegn-panelet skal du skrive en typografi som f.eks. "fed" eller "kursiv," en skrifttypefamilie eller en del af et skrifttypenavn. Du får en filtreret visning, der giver dig mulighed for at se netop de skrifttyper, der svarer til dine kriterier.
Se hvordan det fungerer ›

Placering af flere filer

Importer flere filer til dit Illustrator-layout på samme tid og med kontrol. Brug miniaturevisninger for at definere placeringen og størrelsen af dine filer, der kan være billeder, grafik eller tekst.

CSS-udtræk

Overfør visuelt design hurtigere til nettet ved at lade Illustrator generere CSS-kode for dig. Kopier/indsæt eller eksporter kode til tekst, objekter, sågar hele layouts med billeder, direkte til din HTML-editor eller til levering til en webudvikler.
Se hvordan det fungerer ›

Farvesynkronisering

Fang farvetemaer ude i verden med Adobe Kuler iPhone-app'en. Del dine temaer og oplev tusindvis af andre, der fås på Kulers hjemmeside. Synkroniser dine foretrukne emner, så de straks er tilgængelige i Illustrator.

Synkroniser indstillinger

Synkroniser dine indstillinger, herunder præferencer, forudindstillinger og arbejdsrum, til Creative Cloud og få de samme arbejdsindstillinger og det samme miljø på flere computere, Mac eller PC.
Se hvordan det fungerer ›

Automatiske hjørner til mønsterpensler

Skab mønsterpensler hurtigt med et udvalg af autogenererede hjørner, som perfekt matcher resten af mønsteret.
Se hvordan det fungerer ›

Værktøjet Fri transformering i illustrationer

Flyt, tilpas størrelse og roter objekter direkte vha. en touchscreen-enhed. Eller brug en mus eller et andet pegeredskab direkte på tegnebrættet for at transformere objekter på en hurtigere og mere intuitiv måde.
Se hvordan det fungerer ›

Exchange-panel

Oplev plug-in-moduler, udvidelser, skabeloner og andet indhold, som du kan købe eller downloade gratis via det nye Adobe Exchange panel i Illustrator.

Filpakning

Med en enkelt kommando kan du samle alle dine filer, herunder linkede grafikker og skrifttyper, til en enkelt mappe for at organisere eller sende videre.

Ingen integrering af billeder

Erstat integrerede billeder med links til deres udtrukne PSD- eller TIFF-filer ved at markere billedet og vælge Ophæv integration via panelmenuen Links eller ved at klikke på Ophæv integration på kontrolpanelet.

Udvidede links-panelindstillinger

Vis og spor yderligere oplysninger om indsatte illustrationer direkte i panelet Lænker.

Og endnu mere

Denne opdatering tilbyder mange andre forbedringer, herunder muligheden for at eksportere ubrugte SVG-grafikformater, en funktion til at undgå hvid overprint, understøttelse af indiske sprog og meget mere.
Se de komplette release notes ›