Photoshop CS4 udnytter grafikkortenes GPU i stedet for computerens hovedprocessor (CPU) til at øge tegnehastigheden på skærmen. Hvis Photoshop skal kunne få adgang til GPU'en, skal skærmkortet indeholde en GPU, der understøtter OpenGL og har RAM nok til at understøtte Photoshop-funktioner -- mindst 128 MB RAM -- og en skærmdriver, der understøtter OpenGL 2.0 og Shader Model 3.0.
Bemærk! Du kan se definitioner af disse udtryk i Ordliste.
Hvis du har alt det ovenstående på plads, aktiverer Photoshop indstillingen Aktiver OpenGL-tegning under Photoshop > Indstillinger > Ydeevne (Mac OS) eller Rediger > Indstillinger > Ydeevne (Windows). Hvis denne indstilling ikke er aktiveret, når du åbner Photoshop, skal du kontrollere, om dit skærmkort og din driver står på listen over skærmkort, der understøttes i Photoshop CS4. Se afsnittet Understøttede GPU'er og operativsystemer nedenfor for at få flere oplysninger.
Hvis dit skærmkort ikke står på listen over understøttede kort, skal du besøge producentens websted for at finde ud af, om du har den seneste opdaterede driver. Se afsnittet Opdatering af GPU-drivere nedenfor.
Der kan opstå problemer, hvis der er uoverensstemmelser mellem Photoshop og de skærmkomponenter, der samarbejder omkring adgangen til GPU'en. Du kan opleve problemer som f.eks. artefakter, fejl, nedbrud eller lukning af Photoshop uden fejl. Hvis du skulle komme ud for et af disse problemer, skal du læse følgende afsnit i dette dokument: Opdatering af GPU-drivere, Fejlfinding, Kendte problemer og Ofte stillede spørgsmål.
Nedenfor findes en liste over de Photoshop CS4- og Bridge CS4-funktioner, der accelereres af en GPU. Du kan læse mere om disse funktioner i "GPU accelerated features in Photoshop and Bridge CS4" (TechNote kb405745*).
OpenGL/GPU-funktioner i Adobe Photoshop CS4:
GPU-funktioner i Bridge CS4:
De testede skærmkort, der understøttes i Photoshop CS4, står opført i "List of tested graphics display cards in Photoshop CS4" (TechNote kb405711*).
Bemærk! Photoshop CS4 kan kun udnytte én GPU på skærmkortet, selvom der findes flere GPU'er.Operativsystemers GPU-understøttelse og -begrænsninger:
| Operativsystem | GPU-understøttelse og -begrænsninger |
|---|---|
| Mac OS PPC | Photoshop understøtter OpenGL-funktioner, herunder jævn visning på alle zoomniveauer, fugleperspektiv, rotation af lærred, feedback på redigering af tegnepenselspids via GPU og håndværktøjsbillede, på PowerPC'er, når computeren bruger et understøttet skærmkort, og Aktiver OpenGL-tegning er tilgængelig og valgt i Photoshop > Indstillinger > Ydeevne (Mac OS) eller Rediger > Indstillinger > Ydeevne (Windows). Avancerede tegnefunktioner understøttes ikke på PowerPC'er, selv med understøttet skærmkort. Når indstillingen Avanceret tegning ikke er tilgængelig i Avancerede indstillinger, deaktiverer Photoshop flytningen af farvetilpasning til GPU'en, 3D GPU-funktioner og ensartet størrelse på skakbrætsammensætning. |
| Mac OS Intel | Understøttes |
| Windows XP 32 |
Understøttes, men Aktiver OpenGL-tegning er som standard ikke valgt |
| Windows Vista 32 | Understøttes |
| Windows Vista 64 | Understøttes |
| Windows XP 64 | Selv om Photoshop CS4 måske fungerer på 64 bit-udgaven af Windows XP, understøtter vi den ikke officielt, da vi ikke har gennemtestet den. Da den ikke er gennemtestet, er OpenGL-indstillingerne som standard deaktiveret på 64 bit-udgaven af Windows XP. Hvis du vil aktivere OpenGL-funktionerne, kan du køre AllowOldGPUs_ON-scriptet til registreringsdatabasen for at tvinge OpenGL-funktionerne at blive aktiveret, hvis dit skærmkort understøtter dem. Hvis du imidlertid bruger dette script til registreringsdatabasen, gør du det på egen risiko. Der er flere oplysninger om dette ekstramodul i "Crashes occur, Photoshop CS4 won't open, or some features are slow and OpenGL is unavailable" (TechNote kb405064*). Bemærk, at selv om vi stiller dette script til registreringsdatabasen til rådighed, anbefaler vi ikke brugen af det, og vi understøtter det ikke. |
Hvis der opstår mærkelige gentegninger, streger eller rodede pixel (artefakter) på billederne, fejl, nedbrug eller lukning af Photoshop uden fejl, skal du sørge for at have installeret den seneste driver til skærmkortet. Producenter af skærmkort opdaterer mange af deres drivere regelmæssigt for at holde trit med nye funktioner i operativsystemer og programmer.
Du kan finde ud af, om problemet skyldes manglende kompatibilitet eller fejl i skærmdriveren, skærmkortet eller Photoshop, ved at deaktivere Aktiver OpenGL-tegning under Photoshop > Indstillinger > Ydeevne (Mac OS) eller Rediger > Indstillinger > Ydeevne (Windows) og derefter udføre den handling, der har forårsaget symptomet. Hvis problemet ikke opstår igen, skal du først opdatere skærmdriveren. Hvis problemet opstår igen, skal du læse afsnittet Fejlfinding nedenfor.
Hvis der er udgivet en driver, der løser dine problemer, skal du installere driveren og derefter vælge Photoshop > Indstillinger > Ydeevne (Mac OS) eller Rediger > Indstillinger > Ydeevne (Windows) og sørge for, at indstillingen Aktiver OpenGL-tegning er tilgængelig og valgt.
I Windows XP:
I Windows Vista:
I Mac OS:
Når du kender versionen af driveren på din computer, kan du gå til skærmkortproducentens websted (Windows) eller Apples websted (Mac OS) for at finde ud af, om der er en nyere driver (Windows) eller opdatering til operativsystemet (Mac OS). Driveropdateringer kan downloades automatisk eller manuelt sammen med installationsvejledningen.
Til NVIDIA-skærmkort kan du finde drivere på NVIDIA-webstedet www.nvidia.com/Download/index.aspx?lang=en-us*.
Til AMD/ATI-skærmkort kan du finde drivere på AMD-webstedet ati.amd.com/support/driver.html*.
Du har måske mulighed for at installere en betaversion af en driver. Det kan forekomme, hvis producenten arbejder på en ny version af den driver, der løser et bestemt problem. Hvis du er påvirket af problemet, kan du vælge at bruge betadriveren til at løse problemet. I andre tilfælde har producenten måske udgivet en driverversion til ét bestemt geografisk område, mens der stadig arbejdes på opdateringen til alle områder, så kunderne i disse områder i stedet kan prøve at benytte en betaversion af denne driver.
Hvis du bruger betasoftware, herunder skærmdrivere, bør du oprette et gendannelsespunkt i operativsystemet, før du installerer betadriveren eller -programmet. Du kan som regel fjerne betadriveren eller -programmet for at gendanne den tidligere tilstand, eller du kan gå tilbage til en tidligere version af en driver, men det er altid en god ide at oprette et gendannelsespunkt for at undgå tabt arbejdstid.
GPU'erne i de fleste bærbare computere er permanent installeret på bundkortet og derfor svære at udskifte, og mange af de GPU'er, der bruges i bærbare computere, er ikke kraftige nok til at køre OpenGL-funktioner. De kan kræve specialversioner af drivere. Kontakt producenten af skærmkortet, producenten af chipsættet eller producenten af den bærbare computer for at få nyere drivere eller andre valg.
Bemærk: NVIDIA har laptop-kompatible drivere på deres websted (http://www.nvidia.com/object/notebook_drivers.html*).
Følg fejlfindingstrinnene i dette afsnit for at forsøge at løse problemet.
Hvis du oplever nogen af de symptomer, der er omtalt i afsnittet Kendte problemer nedenfor, eller andre problemer vedrørende skærmdriveren, skal du deaktivere Aktiver OpenGL-tegning under Photoshop > Indstillinger > Ydeevne (Mac OS) eller Rediger > Indstillinger > Ydeevne (Windows) og derefter udføre den handling, der har forårsaget symptomet. Hvis problemet ikke opstår igen, skal du opdatere skærmdriveren og læse om det specifikke problem for at få flere oplysninger. Hvis problemet opstår igen, skyldes det formentlig ikke skærmdriveren.
Det næste fejlfindingstrin består i at nulstille indstillingerne ved at holde tasterne Skift + Alternativ + Kommando (Mac OS) eller Skift + Ctrl + Alt nede (Windows) straks, når du har genstartet Photoshop. Klik på Ja, når du bliver spurgt, om du vil slette indstillingsfilen til Adobe Photoshop, og afprøv derefter den funktion, der har forårsaget problemet. Du finder flere oplysninger om sletning af Photoshop-indstillingsfilen i "functions, names, and locations of preferences files in Photoshop CS4" (TechNote kb405012*).
Hvis Photoshop går ned eller forsvinder pga. et GPU-problem, bliver Aktiver OpenGL-tegning deaktiveret, og der skrives en afmærkningsfil med navnet GPUinitcrashed i mappen Indstillinger. Næste gang du åbner Photoshop, vises denne advarsel: "Photoshop er stødt på et problem med skærmdriveren og har midlertidigt deaktiveret GPU-udvidelser. Kontroller skærmkortproducentens websted for at få oplysninger om den nyeste software. GPU-udvidelser kan aktiveres i ydeevnepanelet under Indstillinger".
Download den seneste version af skærmdriveren fra skærmkortproducentens websted (Windows), eller undersøg, om der findes en opdatering til operativsystemet (Mac OS).
Vigtigt! Hvis du aktiver Aktiver OpenGL-tegning, før du opdaterer driveren, bruger Photoshop den gamle skærmdriver igen. Hvis driveren ikke er opdateret, fejler Photoshop igen. Hvis du ikke aktiverer Aktiver OpenGL-tegning, er der ingen adgang til GPU'en, og Photoshop fejler ikke.
Bufferniveauer mindre end 4 kan påvirke GPU-ydelsen.
Hvis nogen avancerede indstillinger er deaktiverede, når du starter Photoshop, og du efterfølgende aktiverer dem, kan du risikere, at dit skærmkort skal udføre funktioner, det ikke er designet til, og Photoshop vil reagere langsomt. Hvis du aktiverer nogen avancerede indstillinger og oplever GPU-problemer, skal du deaktivere dem Du kan teste, hvilken eller hvilke avancerede indstillinger der er årsag til problemerne, ved kun at markere én avanceret indstilling ad gangen, genstarte Photoshop, arbejde med programmet og notere, om programmet arbejder langsommere.
Der er kendte problemer med visse skærmdrivere, når du bruger to skærme i Windows XP.
Se afsnittet Kendte problemer i dette dokument for at få oplysninger om problemer, der er specifikke for dit operativsystem eller din GPU.
Se "Disable Windows Aero (Windows Vista)" (TechNote kb404886*) for flere oplysninger.
Der er yderligere to GPU-ekstramoduler, der kan være en hjælp, hvis GPU'en er en ældre model, og du har problemer med at starte Photoshop, eller du ikke kan bruge OpenGL-funktionerne. Disse to ekstramoduler er beskrevet i "Crashes occur, Photoshop CS4 won't open, or some features are slow and OpenGL is unavailable" (TechNote kb405064*).
Ansvarsfraskrivelse: Adobe supporterer ikke disse Photoshop CS4 GPU-ekstramoduler og stiller kun disse oplysninger og tilhørende procedurer til rådighed som en service.
Hvis du ikke kan løse problemet ud fra indholdet af dette dokument, kan der være en anden årsag til det problem, som du har. Der findes yderligere Photoshop-fejlfinding i følgende generelle tekniske fejlfindingsdokumenter:
Efter at Photoshop CS4 blev udgivet, er der fundet et problem, som er årsag til, at GPU-funktionerne i Windows XP og Vista af flere forskellige grunde bliver langsommere. Dette problem er løst i Photoshop CS4 11.0.1.
Hvis penslens ydelse er mangelfuld, kan der opstå et andet problem, der er løst i Photoshop 11.0.1.
Hvis du mener, at du har oplevet nogle af disse problemer, skal du opdatere til 11.0.1, som du kan finde på download- sitet.
Problem: Du har et GPU-aktiveret skærmkort, men indstillingen Avanceret tegning er nedtonet eller ikke tilgængelig.
Løsning: Undersøg, om der findes en opdateret skærmdriver, eller også har dit kort for lidt video-RAM til at understøtte de avancerede tegnefunktioner. Du skal have 512 MB RAM for at kunne aktivere Avanceret tegning.
Problem: Fejl: "Kunne ikke udføre anmodningen, da det kun fungerer sammen med OpenGL-aktiverede dokumentvinduer" vises, når du vælger værktøjet Roter visning.
Løsning: Benyt en af følgende fremgangsmåder:
Problem: Ved skærmopdatering tegnes dele af billedet i lav opløsning, før de tegnes i høj opløsning.
Årsag: Dette er normal skærmopdatering i Photoshop, som dog oftest er for hurtig til at kunne ses.
Løsning: Et hurtigere skærmkort giver ikke dette problem.
Problem: Transformeringens afgrænsningsramme er svær at se.
Løsning: Klik på en af afgrænsningsrammens hjørnebokse, så afgrænsningsrammen bliver lettere at se.
Skærmkort: Alle
Problem: Store markører vises ikke i den korrekte størrelse.
Løsning 1: Hvis du bruger et NVIDIA-skærmkort, skal du opdatere din driver til 181.20. Denne driver løser dette problem på den primære skærm. Problemet findes stadigvæk på den sekundære skærm, hvis du bruger en.
Løsning 2: Brug din primære skærm til dit arbejde, og brug den sekundære skærm til paneler.
Løsning 3: Deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Løsning 4: Brug én skærm.
Skærmkort: Alle
Problem: Når du bruger to skærme under Windows XP, reagerer Photoshop langsomt.
Løsning 1: Hvis du bruger et NVIDIA-skærmkort, kan du muligvis løse dette problem ved at vælge kompatibilitetstilstand i kontrolpanelet NVIDIA Advanced.
Løsning 2: Brug én skærm.
Løsning 3: Deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Skærmkort: NVIDIA GeForce 9800 GTX
Problem: Når du åbner mange (ca. 30) billeder, og du bruger to skærme, holder Photoshop op med at bruge GPU og kan gå ned.
Løsning: Benyt disse løsninger i den viste rækkefølge.
Løsning 1: Deaktiver Avanceret tegning.
- Vælg Photoshop > Indstillinger > Ydeevne (Mac OS) eller Rediger > Indstillinger > Ydeevne (Windows)
- Vælg Avancerede indstillinger.
- Fjern markeringen af Avanceret tegning.
Løsning 2: (Kun Mac OS): Vælg Vindue i Photoshop, og fjern markeringen af Programramme.
Løsning 3: Brug kun en enkelt skærm.
Problem: Photoshop opdaterer skærmen ved at tegne sorte firkanter eller fliser.
Årsag:Du kan være løbet tør for GPU-hukommelse på skærmkortet. Windows XP kan ikke virtualisere video-RAM, så hvis du opbruger din video-RAM, kan Photoshop ikke længere tegne billedet, som bliver erstattet af sorte fliser. Jo mere RAM på skærmkortet, jo sjældnere opstår dette problem.
Løsning: Deaktiver alle andre programmer, der bruger GPU, mens du arbejder i Photoshop CS4, eller hav færre åbne billedvinduer i Photoshop.
Skærmkort: Alle
Problem: Menuer flimrer, når du har foretaget et valg, mens panelet Lag er åbent.
Løsning: Ignorer denne flimren, eller deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Skærmkort: Alle ATI-kort
Problem: Når du tegner et billeder på en sekundær skærm, ses baggrunden gennem billedvinduet.
Løsning: Opdater skærmdriveren.
Skærmkort: Diverse
Problem: Et sekundært billede på en sekundær skærm vises ikke korrekt.
På ATI-kort vises skrivebordet gennem det sekundære billede, men, når du holder op med at trække billedet, vises det uden problemer.
På NVIDIA-kort vises billedet med artefakter på den sekundære skærm. Når du holder op med at trække det sekundære billedet over det første billede, vises artefakter fortsat i billedet.
Løsning: Opdater skærmdriveren, eller deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Problem: Billeder flimrer, når du trækker dem.
Løsning: Deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Skærmkort: NVIDIA
Problem: NVIDIA Desktop Manager-knapper og andre skærmobjekter tegnes ikke korrekt.
Løsning: Opdater skærmdriveren, eller deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Yderligere oplysninger: Dette er en uoverensstemmelse mellem NVIDIA-skærmdriveren og den måde, som Photoshop CS4-menuer tegnes på.
Skærmkort: NVIDIA GeForce 6800
Problem: Billeder ser ud til at være dobbelte, når du trækker dem. Efter skærmopdateringen forsvinder de dobbelte billeder.
Løsning: Opdater skærmdriveren, eller deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Skærmkort: Diverse
Problem: Når du trækker et sekundært vindue i Photoshop til en sekundær skærm, vises billedet i sort, eller med artefakter (NVIDIA-kort), eller baggrunden kan ses gennem billedet (ATI-kort).
Løsning: Deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Løsning: (kun NVIDIA)
Bemærk! Med denne løsning kan du bruge GPU'en, men det går ud over ydeevnen.
Problem: Fejl: "Driver components mis-match (driverkomponenter stemmer ikke overens). Exit is the only option (afslutning er eneste mulighed)". vises, når du åbner Photoshop CS4.
Detalje: Når du kontrollerer oplysningerne om dit skærmkort, indeholder navnet på skærmkortet: "Microsoft Corporation - WDDM).
Løsning: Installer den seneste skærmdriver fra producenten af skærmkortet. Microsoft Corporation - WDDM betyder, at du bruger Microsoft-versionen af skærmdriveren, og ikke en opdateret driver fra producenten.
Skærmkort: Diverse ATI-kort og -drivere
Problem: Når du anvender et markeringsværktøj på billedet, bliver billedet sort, når du trykker på museknappen.
Løsning: Undersøg, om der findes en opdateret skærmdriver.
Skærmkort: ATI Radeon HD 2600 XT
Problem: Billedet vises i stykker og med streger.
Løsning: Deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Skærmkort: NVIDIA GeForce 8800 GTX
Problem: Når du zoomer ind og ud flere gange i et stort billede, holder Photoshop op med at bruge GPU'en.
Løsning: Reducer strørrelsen af Photoshop-programvinduet.
Skærmkort: ATI Radeon XRad1600
Problem: Det viste billede er fyldt med artefakter og har forkert farve.
Detalje: Du kører under Bootcamp.
Løsning: Opdater skærmdriveren.
Problem: Når du flytter et roteret billede, roterer billedet tilbage til dets originalretning, men det får igen korrekt rotation, når du holder op med at trække det.
Løsning: Ingen, da det skyldes designet.
Problem: Ved maksimumzoom er pixelgitteret og hjælpelinjerne lidt ved siden af linealmærkerne.
Detalje: Dette sker kun med Intel Mac, når der bruges europæiske sprogversioner af Mac OS og Photoshop.
Løsning: Deaktiver Aktiver OpenGL-tegning, når du arbejder med gitter og hjælpelinjer.
Problem: Fejl: "Kunne ikke fuldføre kommandoen Åbn, da der ikke er hukommelse (RAM) nok" vises, når der åbnes ca. 500 MB filer.
Løsning 1: Vælg Vindue, og fjern markeringen af Programramme.
Løsning 2: Åbn færre billedvinduer.
Yderligere oplysninger: Denne fejl kan også opstå, hvis Aktiver OpenGL-tegning er deaktiveret.
Skærmkort: ATI 3870 for Mac Pro
Problem: Området under markøren bliver ikke opdateret på skærmen. I området under markøren kan gennemsigtighedsskakbrættet blive vist, og det opdateres ikke sammen med billeddata.
Løsning: Opdater skærmen manuelt. Det kan du f.eks. gøre ved at zoome ind eller ud.
Skærmkort: NVIDIA GeForce 7300GT
Problem: Når du bruger en stor airbrush med et punkt, tager det længere tid at vise hele penselstrøget, som tegnes i store klodser.
Løsning: Undersøg, om der findes en opdateret skærmdriver, brug en muse, eller deaktiver Aktiver OpenGL-tegning, mens du tegner med et punkt og bruger store pensler.
Problem: Trådkorset vises ikke i kloningsværktøjets indsamlingsindikator.
Løsning: Deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Skærmkort: NVIDIA Geforce 7300GT
Problem: Når du ændrer penslens størrelse, vises de nye størrelser ikke, mens penslen skifter størrelse.
Løsning: Opdater skærmdriveren, eller deaktiver Avanceret tegning.
Yderligere oplysninger: Avanceret tegning er som standard deaktiveret for dette kort. Hvis du har installeret ekstramodulet AllowOldGPU, kan du bruge det til at aktivere Avanceret tegning, så dette problem opstår.
Skærmkort: NVIDIA GeForce 7300GT
Problem: Når du ændrer størrelsen på et vindue ved hjælp af genvejstaster, går Photoshop ned.
Løsning: Deaktiver Aktiver OpenGL-tegning, og sørg for at bruge den seneste version af skærmdriveren.
Problem: Photoshop fastfryses, når du zoomer ind på et billede og forsøger at flytte billedet.
Løsning: Undersøg, om der findes en opdateret skærmdriver, eller deaktiver Aktiver OpenGL-tegning.
Skærmkort: NIVIDA GeForce 7300GT
Problem: På 3D-modeller vises ingen eller kun delvise malingeksempler, indtil du slipper museknappen.
Løsning: Deaktiver indstillingen Acceleration af 3D-interaktion ved at vælge Photoshop > Indstillinger > Ydeevne > Avancerede indstillinger.
Spørgsmål. Photoshop går ned, når jeg åbner programmet. Hvad skal jeg gøre?
Svar. Photoshop deaktiverer Aktiver OpenGL-tegning, når det går ned med et GPU-relateret problem under åbningen. Opdater skærmdriveren, og prøv at åbne Photoshop igen, eller genstart Photoshop uden at slå Aktiver OpenGL-tegning til.
Spørgsmål. Når jeg åbner Photoshop, vises en advarsel om, at Photoshop gik ned pga. min GPU. Hvad skal jeg gøre?
Svar. Når du får vist denne meddelelse, har Photoshop deaktiveret OpenGL. Opdater skærmdriveren til den seneste version, installer den, og slå derefter Aktiver OpenGL-tegning til. Hvis meddelelsen vises igen, har den nye driver ikke løst problemet med manglende kompatibilitet. Lad Aktiver OpenGL-tegning være deaktiveret, indtil du kan få en mere opdateret driver.
Spørgsmål. Billedvisningen er ødelagt. Hvad skal jeg gøre?
Svar: Opdater skærmdriveren, eller deaktiver Aktiver OpenGL-tegning, hvis der ikke er nogen opdateret driver.
Spørgsmål. Billedet er sort. Hvad skal jeg gøre?
Svar. Opdater skærmdriveren, reducer antallet af åbne billedvinduer på ethvert givet tidspunkt i Photoshop, og luk alle andre programmer, der bruger GPU'en.
Spørgsmål. Hvordan rapporterer jeg et problem?
Svar. Du kan rapportere problemer eller indsende funktionsforespørgsler ved at vælge linket Send feedback nederst på Photoshop-produktsiden på Adobes websted på www.adobe.com/dk/products/photoshop/index.html. Du kan kontakte teknisk support ved at gå til Adobes supportwebsted på www.adobe.com/dk/support.
Spørgsmål. Mit skærmkort står ikke på listen over understøttede kort, men der er netop udgivet en ny driver. Hvordan kan jeg få Photoshop til at genkende den nye driver og skærmkortet?
Svar. Vi opretholder en liste over kort, vi har testet, og som anbefales, fordi de har bestået testen, men kort, der ikke står på listen, kan fungere fint. Når Photoshop åbnes, kontrollerer programmet skærmkortet for at bestemme, om kortet ikke virker korrekt sammen med Photoshop, og Aktiver OpenGL-tegning deaktiveres.
Listen over understøttede kort findes i TechNote "List of tested graphics display cards in Photoshop CS4" (TechNote kb405711*). For at kunne aktivere OpenGL på et kort, der ikke understøttes, skal du installere ekstramodulet AllowOldGPUs. Der er flere oplysninger om dette ekstramodul i "Crashes occur, Photoshop CS4 won't open, or some features are slow and OpenGL is unavailable" (TechNote kb405064*). Bemærk, at selvom vi stiller dette ekstramodul til rådighed, anbefaler vi ikke brugen af det, og det supporteres ikke.
Spørgsmål. Mit skærmkort findes ikke på listen over understøttede kort, men det er i den samme serie som et understøttet kort. Vil mit skærmkort fungere?
Svar. Sandsynligvis vil det Det er umuligt at teste alle kortkombinationer på markedet, så vi fokuserer på de mest anvendte. Kort fra den samme serie burde fungere uden problemer.
Spørgsmål. Hvad bruges alle de avancerede indstillinger til, og hvilken betydning har de?
Svar. Avancerede indstillinger:
Hvis du har et problem med skærmbilledet, kan du ændre en af disse indstillinger ad gangen og udføre den funktion, der har skabt skærmproblemet, for at få en ide om, hvor problemet ligger.
Spørgsmål. Hvor meget RAM er der på mit skærmkort?
Svar. Se ovenstående afsnit om opdatering af GPU-drivere for at fastlægge mængden af RAM på kortet.
Spørgsmål. Hvor meget video-RAM kan Photoshop udnytte?
Svar. Photoshop er af selve OpenGL begrænset i den mængde video-RAM, som programmet kan få adgang til. Photoshop kan få adgang til ca. 500-700 MB video-RAM. 3D, som er en anden funktion end OpenGL, tildeler egne GPU-ressourcer og kan bruge al den video-RAM, der findes på skærmkortet. Hvis du f.eks. indlæser en stor 3D-volumetrisk tekstur, kan den opbruge en betragtelig mængde RAM (f.eks. 1 GB) i sig selv, så der er mindre end forventet tilbage til resten af Photoshop.
Spørgsmål. Hvor meget RAM skal der være på mit skærmkort, før Photoshop CS4 kan køre hurtigere?
Svar. Til grundlæggende OpenGL-funktionalitet bør du have mindst 128 MB RAM på skærmkortet. Hvis du kører Windows XP, fungerer OpenGL bedst, hvis du har 256 MB RAM på skærmkortet. Det meste Photoshop-arbejde afvikles hurtigere med 256 - 512 MB RAM på skærmkortet. Hvis du udfører en masse arbejde i 3D, bruger panoramaer eller store billeder eller skal have flere programmer, der bruger GPU, åbne ad gangen, kan du opnå fordel ved at have mindst 512 MB RAM på skærmkortet.
Spørgsmål. Hvordan kan jeg optimere Photoshop CS4, så programmet kører hurtigere?
Svar. Læs vejledningerne til optimering af ydeevnen, som findes her:
Spørgsmål. Kan Photoshop udnytte dobbelte GPU-skærmkort?
Svar. Ikke på nuværende tidspunkt.
Spørgsmål. Hvorfor kan Photoshop ikke udnytte mere end ét skærmkort?
Svar. Når du flytter et billedvindue mellem to skærme, der har hver deres skærmkort, har den GPU, der er tilsluttet den sekundære skærm, ikke adgang til de data, der er nødvendige for at kunne accelerere tegningen. De SLI- og Crossfire-teknologier, der bruger mere end én GPU til at accelerere fuldskærmsspil, fungerer ikke sammen med Photoshop, fordi deres anvendelse er begrænset til at kunne køre fuldskærmsspil hurtigere.
Spørgsmål. Kan skyderen til hukommelsesbrug kontrollere GPU-hukommelsesbrug og -ydeevne?
Svar. Når du allokerer RAM til Photoshop, skal du gemme computer-RAM, som GPU'en kan bruge. Du skal altså ikke indstille RAM, som allokeres til Photoshop, til 100%. Brug standardmængden, 70%, eller en lignende mængde som f.eks. 60 eller 80%.
Spørgsmål. Påvirker Oversigtstilstande og Bufferniveauer GPU-hukommelsesbrug og -ydeevne?
Svar. Bufferniveauet kan påvirke GPU-ydeevnen, hvis du bruger meget store billeder. Du får bedre billedkvalitet, når der er zoomet ud, hvis bufferniveauet er højt, men høje bufferniveauer kræver mere RAM. Hvis der opstår lang ventetid på opdatering af skærmen, skal du sætte bufferniveauet lidt op.
Spørgsmål. Er der en genvejstast, som deaktiverer OpenGL, når jeg åbner Photoshop?
Svar. Ikke på nuværende tidspunkt.
Spørgsmål. Jeg kan ikke længere se indstillingen Aktiver 3D-acceleration. Hvor er den blevet af?
Svar. Denne indstilling er flyttet og omdøbt. Den hedder nu Acceleration af 3D-interaktion og er placeret under Avancerede indstillinger i sektionen GPU-indstillinger i Indstillinger for ydeevne.
Spørgsmål. Hvilke ekstramoduler kan bruges til at styre OpenGL?
Svar. De eneste ekstramoduler, der påvirker OpenGL, er AllowOldGPUs og DisallowOpenGLWindows. Der er flere oplysninger om disse ekstramoduler i "Crashes occur, Photoshop CS4 won't open, or some features are slow and OpenGL is unavailable" (TechNote kb405064*).
Bemærk! Vi stiller ganske vist disse ekstramoduler til rådighed, men vi anbefaler ikke brugen af dem, og de supporteres ikke.
Spørgsmål. Hvordan kan jeg vide, om et billede er OpenGL-aktiveret eller ej?
Svar. Vælg værktøjet Roter visning på værktøjslinjen, hvor det er grupperet sammen med håndværktøjet. Hvis OpenGL er deaktiveret, når du vælger værktøjet og flytter markøren hen over billedet, får du den inaktive markør (cirkel med diagonal streg). Hvis du forsøger at bruge værktøjet, vil fejlmeddelelsen: "Kunne ikke udføre anmodningen, da det kun fungerer sammen med OpenGL-aktiverede dokumentvinduer" blive vist.
Spørgsmål. Skal jeg genstarte Photoshop, før OpenGL-indstillingen virker?
Svar. De mest avancerede OpenGL-indstillinger kræver genstart af Photoshop, før de virker, men Aktiver OpenGL-tegning aktiveres i det næste billedvindue, der åbnes.
Spørgsmål. Vil deaktivering af OpenGL-indstillingen deaktivere OpenGL for billedvinduer, der allerede er åbne?
Svar. Nej. Du skal lukke et billedvindue, før OpenGL bliver deaktiveret i dette vindue.
Spørgsmål. Når jeg øger skærmopløsningen, deaktiverer Photoshop OpenGL. Hvorfor sker det, og hvad skal jeg gøre?
Svar. Det sker kun, når du ændrer skærmopløsningen, mens Photoshop er åbent. Luk Photoshop, før du ændrer skærmopløsningen.
Spørgsmål. Hvad er afgørende for, hvor mange skærme Photoshop understøtter?
Svar. Antallet af videooutput på dit primære skærmkort bestemmer det antal skærme, som Photoshop understøtter. Der er typisk to videoporte på skærmkort. Du kan bruge så mange skærme, du vil, sammen med Photoshop CS4, så længe du ikke flytter billedvinduer, hvor OpenGL er aktiveret på en ikke-primær skærm. Det er bedre at tilslutte begge skærme på det kort, der indeholder GPU'en, end at tilslutte én skærm på hvert kort.
Spørgsmål. Når jeg skifter fra den skærm, der er tilsluttet det diskrete skærmkort, til den skærm, der er tilsluttet den integrerede GPU, bliver OpenGL deaktiveret. Hvorfor?
Svar. Den integrerede GPU har måske ikke hukommelse eller processorkraft nok til at kunne håndtere GPU-funktioner, så OpenGL deaktiveres for denne processor. Et billedvindue, der oprettes på den skærm, som bruger den diskrete GPU (hvor OpenGL er aktiveret), kan ikke flyttes til en skærm, der kører på den integrerede GPU, hvor OpenGL ikke er aktiveret.
Spørgsmål. Er Photoshop Camera Raw GPU-accelereret?
Svar. Nej.
Spørgsmål. Er Photoshop Lightroom GPU-accelereret?
Svar. Nej.
Spørgsmål. Hvordan kan jeg opdatere skærmdriveren på min bærbare computer?
Svar. Til Windows skal du kontakte producenten af din bærbare computer. Apple opdaterer deres skærmdrivere via deres opdateringer af operativsystemet.
Spørgsmål. Hvad skal jeg gå efter, når jeg skal købe et grafikkort eller en ny computer?
Svar. Se "List of tested graphics display cards in Photoshop CS4" (TechNote kb405711*). Her er nogle ting, du skal være opmærksom på, når du skal købe et nyt skærmkort:
Spørgsmål. Bliver alle nye kort og drivere understøttet af Photoshop og Bridge?
Svar. Skærmkort, der understøtter Shader Model 3, OpenGL 2.0 og har tilstrækkelig hukommelse og processorkraft, skulle fungere godt sammen med Photoshop og Bridge.
Bemærk! Opdatering til et nyt skærmkort eller en ny skærmdriver kan af og til give problemer, selvom Adobe samarbejder med producenter af skærmkort for at minimere denne risiko. Det er altid en god ide at oprette et gendannelsespunkt på operativsystemet lige inden en opdatering af hardware eller software. Du kan som regel gå tilbage til en tidligere version af skærmdriveren i Windows. Kontakt producenten af skærmkortet for at få vejledning.
Spørgsmål. Hvor ofte bliver drivere opdateret?
Svar. Det er producenterne af skærmkort, der opdaterer driverne. Kontakt dem for at få oplysninger om, hvor ofte de opdaterer deres drivere.
Spørgsmål. Hvordan kan jeg få flere oplysninger om GPU og Adobes produkter?
Svar. Se "Graphics Acceleration (GPU) Support in Adobe CS4 Applications (TechNote kb405445*).
Artefakter - Fejl på skærmen, der ligner streger, prikker eller mønstre på billederne.
CPU - Står for Central Processing Unit (centralprocessorenhed). Den generelt anvendelige computerchip, der kører programmer på computeren.
Skærmdriver - Software, som operativsystemet bruger til at kommunikere med skærmkortet.
GPU - Står for Graphics Processing Unit (grafikprocessorenhed). Den computerchip på grafikskærmkortet, der er optimeret til fremvisning af computergrafik på skærmen.
OpenGL - Står for Open Graphics Library (åbent grafikbibliotek). Et softwarebibliotek, som computerprogrammer bruger til at kommunikere med skærmdriveren, på tværs af platforme.
Primært skærmkort - Det kort, der indeholder GPU'en, og som den primære skærm er tilsluttet.
Primær skærm - Den skærm, der er tilsluttet det primære skærmkort i computeren. Dette skærmkort indeholder GPU'en.
Sekundært skærmkort - Eventuelle ekstra skærmkort, der kan være i computeren, og som formentlig ikke indeholder en GPU.
Sekundære skærme - Eventuelle ekstra skærme, der enten er tilsluttet en anden port i det primære skærmkort eller et andet skærmkort, som måske ikke styres af en GPU.
Shader Model 3 - Et sæt softwareinstruktioner, der bruges af GPU'en til renderingseffekter.
Virtualisere - Programmer og operativsystemer kan i visse tilfælde udnytte diskplads som RAM. Når al fysisk RAM er opbrugt på computeren, udfører Windows samme udveksling af data, som normalt foregår til og fra RAM, med en sektion af harddisken, der er afsat til dette formål.