Adobe
Log på Mine forsendelser Support
Web
Webgalleri
Vivid Studios
Side: 2 3 4 5 6 
Nathan Shedroff foto
Vivids øverstkommanderende
Nathan Shedroff
Anvendte produkter:
Photoshop
ImageReady
Illustrator
PageMill
AT HAVE DET SJOVT ER EN ALVORLIG SAG I DETTE DYNAMISKE ONLINE DESIGNFIRMA

Af Andrea Dudrow

I kraft af at firmaet næsten foruddaterede fremkomsten af World Wide Web kan man sige, at Vivid Studios er en ægte dinosaur blandt x-generationens koffeinafhængige Internetnørder. Men det skal også bemærkes, at det er en dinosaur med rigtig store og rigtig skarpe tænder, som sluger konkurrencen med dyrisk hastighed.

Da Vivid startede for mere end ti år siden, beskæftigede firmaet sig med rådgivning i grænsefladedesign, udgivelse af bøger og cd-rom, samt en smule programmering oven i købet. Alt dette ændrede sig for 41/2 år siden med en telefonopringning fra Sony Electronic Publishing, som på det tidspunkt var Sonys spilafdeling.


Vi har klienter, som er langt ude i tankespind med visioner om avanceret teknologi, som vi fortæller, at de hellere skal fokusere på kundeservice, før de jagter streaming-medier.

- Nathan Shedroff


"Vi vidste, at vi ville arbejde på Internettet, men vi havde ikke gjort reklame for os selv", siger Nathan Shedroff, Vivids medstifter og direktør for den kreative afdeling. "Vi fik en kølig opringning fra Sony. På det tidspunkt var der ingen, som beskæftigede sig med udvikling på Internettet, så det var nødvendigt at kontakte er multimediefirma, hvis man skulle have lavet noget".

I en industri, som notorisk fremmer alt, der er ungt og visionært, er Vivid forholdsvis gammel og med sine 90 ansatte større end de fleste selvstændige Internetdesignfirmaer. Selv om medarbejderne ikke længere overnatter på kontoret, har firmaet alligevel holdt fast i den sjove og hektiske atmosfære, ifølge Drue Miller, Vivids kreative direktør (though she's also been know to answer to "Auntie Mame").

"Vi har kunnet holde fast i meget af den gode, fjollede energi fra opstartsfasen", siger hun. "Så mange firmaer opkøbes kun for at blive en del af den store firmaidentitet. Mit mål er, at vi holder fast i vores forskelligheder."

Som et bidrag hertil holder Vivid hver måned et cocktail party over et tema. Firmaet afholdte et studenterbal i foråret med lærere som anstandsdamer og mænd i pastelfarvede smoking. Miller og nogle kolleger klædte sig engang ud som Spice Girls og optrådte med en selvskrevet sang om Webdesign til melodien fra pigegruppens kendte sang "Wanna Be."

På trods af dette har Vivid bevaret en vis ydmyghed. "Det er et sjovt firma, men jeg vil ikke lade som om, vi er de eneste på markedet", siger Miller. "Det er vigtigt at gøre nogle ting for at adskille sig fra de andre, men samtidig ikke overvurdere sin success".

Selv om arbejdsområderne i Vivid ikke har ændret sig meget siden de tidligere år, hvor fokus lå på brugerfladedesign og multimedier, tiltrækker firmaet nu en helt ny type kunder. Shedroff karakteriserer Vivids nuværende repertoire som "onlineudviklingsperioden". Vi fokuserer på at skabe dristige onlineprojekter, hvilket vil sige, at vi hjælper med at skabe forretninger, som skal overleve på nettet".

"Selvfølgelig giver dette en masse udfordringer", fastslår Shedroff, "ikke mindst på grund af den relative mangel på erfaring hos mange af de risikovillige kapitalstærke klienter". "Vores største udfordring er at få vores klienter til at forstå, at de ikke kun skaber et Websted, men et firma".

Vi har klienter, som er langt ude i tankespind med visioner om avanceret teknologi, som vi fortæller, at de hellere skal fokusere på kundeservice, før de jagter streaming-medier.

Selv om Miller bemærker, at Vivids kunder har opnået meget større ekspertise , er der altid en undtagelse engang imellem. "Der er en ny generation af virksomhedsledere, som ikke ønsker at diskutere en idé, men bare vil høre, hvor meget projektet vil koste", siger hun. Vivid kan naturligvis i dag tillade sig den luksus at stoppe en potentiel problematisk forbindelse til en kunde, før den opstår. "Vi er blevet ældre og mere erfarne og meget bedre til at opdage problemer på et tidligt tidspunkt", forklarer hun.

Vivid anvender et komplet sæt af Adobe-værktøjer. "Vi bruger selvfølgelig Photoshop, Illustrator og Image Ready", siger Shedroff. Selv om medarbejderne hos Vivid koder HTML manuelt, er Shedroff kendt for ved lejlighed at støve sin kopi af PageMill af for hurtigt at få fremstillet en prototype. Men han indrømmer genert, at hans medarbejdere ikke vil lade ham bruge den ved avancerede kundeprojekter.

Ifølge Shedroff har Vivid ikke kun et enkelt layout. "Vores kreative stil er baseret på at kommunikere ting til vores kunder og hjælpe dem med at forstå, hvad der foregår. Vores layout varierer efter hver kundes behov".

Vivid holder sig heller ikke for gode til at lave skøre ting til kunderne. F.eks. har Shedroff engang repræsenteret en kunstig intelligens i IRC (Internet Relay Chat) som en del af Webstedet til filmen Johnny Mneumonicmed Keanu Reeves i hovedrollen. med Keanu Reeves i hovedrollen. I filmen er kunstig intelligens i stand til at indsamle oplysninger fra helten uden hans vidende. "For at tilnærme os det skal vi gennemgå registreringslogbøger på de mennesker, som deltager i spillet, og sende dem e-mails direkte fra en falsk konto med personlige oplysninger som vi har fået fra ting som f.eks. deres deres America Online-profiler". Resultatet? Efterhånden blev folk klar over den kunstige intelligens og sparkede Shedroff af IRC.

Andrea Dudrow er freelanceforfatter og bosat i San Francisco, Californien.

tilbage til toppen