#1e1e1e

Adobe Premiere Pro

Sådan laver man en film med Adobe Premiere Pro.

Premiere Pro er det mest populære valg blandt uafhængige filmmagere på grund af dens effektive redigerings- og beskæringsfunktioner, der giver mulighed for effektivt arbejde på tværs af fjerntliggende/spredte teams.

Start gratis prøveversion Udforsk Premiere Pro

Foto af filmoptagelser om rummet

De tre faser i filmindspilning.

Uanset om du vil lave en lavbudget-kortfilm eller en Hollywood-film, kan du inddele processen med at lave din egen film i tre hovedfaser: forproduktion, produktion og efterproduktion.

En forståelse af hele processen kan hjælpe dig, så du får det optimale ud af din tid og dine penge og bane vejen for kreativ succes.

person siddende foran en computer og tænker over filmproduktionsprocessen

Gør dit hjemmearbejde i forproduktionen.

Meget af arbejdet med filmproduktion foregår, lang tid før nogen tager et kamera eller videokamera i hånden og begynder de egentlige optagelser.

Lav din idé om til et filmmanuskript.

Den første version af en film er slet ikke en film, men et filmmanuskript. Når du har en idé, så skriv manuskriptet eller ansæt en manuskriptforfatter. Tag hensyn til det publikum, du har i tankerne. Hvad ønsker de at se? Vil dit plot fange dem, og vil de engagere sig i dine karakterer?

“Overvej de næste skridt med at distribuere og sælge filmen til folk. Du skal overbevise dem om, at der findes et publikum til dette projekt”, siger instruktøren Greg Emetaz.

Manuskriptskrivning handler primært om revidering. Vis manuskriptet til personer, hvis meninger du tillid til, og revidér det baseret på deres tilbagemeldinger. Gentag denne proces et par gange. Brug storyboarding til at afprøve handlingen, kameravinkler og idéer til kamerabevægelse.

to personer foran videokameraet i et hjemmekontor

Tag fat på udviklingen.

Udviklingsfasen varierer afhængig af filmens omfang. “I mindre, uafhængige projekter handler denne proces mest om at prøve på at indsamle penge. Ved større projekter har et studie måske en idé til en film, og de bliver nødt til at ansætte alle personerne for at få det realiseret”, siger Emetaz.

Mens du finpudser manuskriptet, kan du begynde at overveje, hvordan du kan lave dette blueprint om til en film. Hvor meget vil det koste at optage den film, du har skrevet, ordentligt? Din første ansættelse kan være en såkaldt line producer, linjeproducent, produktionschef eller assisterende instruktør med viden og erfaring til at vurdere, hvad du har brug for, hvad angår personale, opsætninger, kostumer og udstyr.

“Find nogen, der elsker forproduktion”, siger instruktør og lærer David Andrew Stoler. “Nogen, der holder af at lave regneark, tale i telefon og koordinere ting. Hvis der er nogen, du stoler på og arbejder godt sammen med, vil det være en stor hjælp”.

Mist ikke modet, hvis de første prisoverslag er vanvittigt høje. Du kan revidere manuskriptet og nedjustere dine idéer til den film, du har budgettet til at lave. “Hvis du har en idé til $200 millioner, men du prøver at lave den til $50.000, så fungerer det sjældent, med mindre det er satire. Hvis filmen ikke består af andet end aktionsekvenser, der involverer flyvning, men du ikke har ressourcerne til at realisere det, er det en situation, der er dømt til at fejle på forhånd”, siger Emetaz.

Sammensæt din besætning og dit filmhold.

Når du har styr på indholdet, er det nu tid til at producere din video. Følg disse gode råd for at få videoproduktionsprocessen til at glide problemfrit.

Lige fra filmfotografen til designere af kostumer og opstilling, så bør alle dele instruktørens vision og være villige til at engagere sig selv i arbejdet. (Personlige forbindelser til filmfestivaler eller -distributører skader heller ikke). “Produktion er en lang samarbejdsproces, og hvis nogen ikke er motiveret, kan det være en sand belastning for det hele”, sige Stoler.

Vær klar og tydelig om, hvad du forventer, men find også ud af, hvad dit filmhold ønsker at få ud af filmen. “Jeg vil virkelig gerne vide, hvad de er interesseret i at lave”, siger Stoler. “Hvis folk føler sig respekteret, hvis de får mulighed for at vokse og yde deres bedste – gøre ting, der ligger en smule uden for deres område – så er de meget mere tilbøjelige til at yde meget mere og gøre en større indsats”.

Få det bedste ud af det talent, du omgiver dig med. “De bedste projekter er der, hvor instruktøren styrer visionen, men ikke dikterer den. Og det betyder at du skal droppe dit ego og virkelig lytte til folks meninger om, hvad der bør ske”, siger Stoler.

Forbered så meget du kan.

Jo bedre du er forberedt til produktionen, inden den begynder, jo bedre vil det gå. “Ting vil ændre sig, men hvis du som minimum går til alt med en god optagelsesliste eller storyboards, vil det blive meget lettere at skifte kurs i sidste øjeblik”, siger Emetaz. Hvis du ved, at en scene vil kræve komplicerede kostumer, kan du budgettere tid og personale til at få skuespillere i og ud af dem.

Ved en grundig forberedelse kan du finde ud af, hvad du nøjagtigt kan udrette med dit budget. “Det er meget lettere at spare på tingene i denne fase, end at komme halvvejs gennem produktionen og løbe tør for penge”, siger Emetaz. Stoler anbefaler, at man udarbejder et regneark for hvert 15. minut hver eneste optagelsesdag, så alle skuespillere og crewmedlemmer ved, hvor de skal være og hvad de skal gøre til hver en tid. Denne grad af planlægning vil også hjælpe dig med at vide, hvad du skal gøre for at opsætte hver enkelt lokation og beslutte dig for leje af udstyr og forsikringsbehov.

Budgettér med så meget optagelsestid som du kan, fordi du altid vil føle, at du mangler tid til optagelserne. “Regn med, at din filmfotograf undervurderer, hvor længe det hele vil tage, så giv plads til at tingene varer længere, end du troede”, siger Stoler.

Hver ny optagelse tager tid at sætte op, så hvis du har crewmedlemmer, kan du multitaske. Når du skyder de første optagelser, kan scenografienarbejde på de næste optagelser og din gaffer kan finde ud af, hvordan man opnår god belysning til dem. Det er afgørende at planlægge alt dette og sørge for, at alle har tidsplanen. “Det er her, hvor regnearket kan trylle” siger Stoler.

Gode råd til at opnå en succesrig produktion.

Du har lavet din plan og ansat folk (eller hvis du ikke har et budget, trukket på alle dine vennetjenester). Du har en tidsplan, lokationer, udstyr, kostumer og props. Nu er det tid til at inddele scener i blokke eller finde ud af, hvordan skuespillere skal bevæge sig i forhold til kameraet. Mens skuespillerne øver, kan du opsætte og justere belysningen. Endelig skal du sikre dig, at kameraet kører, og at mikrofonerne optager, og så er du er klar til at begynde at optage din film.

foto af 3 mennesker, der arbejder på filmoptagelsen
foto af 3 mennesker, der arbejder på filmoptagelsen til madlavningsvideoen

Sæt det hele sammen i efterproduktion med Premiere Pro.

Find historien i dine optagelser. Udnyt al din redigeringsviden, uanset om den stammer fra filmskolen, besættende kærlighed til film eller online selvstudier, til at lave den bedste film, du kan. Og spred så rygtet.

Redigér filmen.

“Enhver film består af tre film. Den første er den, som du havde i tankerne og skrev ned. Den anden er den, som du optog. Og den tredje er den, som du laver i redigeringen” siger Stoler. Ligesom overraskelser ændrer filmen i produktion, kan de ændre den i redigeringsrummet og du skal være villig til at vælge ændringerne.

Med Premiere Pro kan du samarbejde med teams i alle størrelser. Ofte er små, men stærke teams altafgørende inden for uafhængig filmproduktion. For at strømline arbejdet fra spredte teams og sørge for at bevare sammenhæng på tværs af dit projekt, når der er flere forskellige editorer involveret, tilbyder Produktioner sekvenslåsning og versionskontrol. Sekvenslåsning hjælper flere forskellige editorer med at arbejde på forskellige dele af et projekt uden at overskrive hinandens arbejde. Når du låser en sekvens, forhindrer det andre i at foretage ændringer af den. Versionskontrol giver dig mulighed for at holde styr på forskellige versioner af dine redigeringer og vende tilbage til tidligere redigeringer, om nødvendigt, hvilket gør det praktisk i forbindelse med væsentlige ændringer eller til at afprøve forskellige kreative idéer.

Strukturér visuelt, og lav brainstorm på dine klip, inden du starter din redigering.

Med Frihåndsvisningen kan du strukturere dine klip visuelt i lige den rækkefølge, du ønsker. Det er som et digitalt storyboard, hvor du kan se, hvordan forskellige optagelser fungerer sammen, hvilket gør det fantastisk til at brainstorme og strukturere dine idéer, inden du begynder at redigere.

Finjustér redigeringer. og saml råklip hurtigt.

“Pandekageredigering” indebærer stakning af flere forskellige tidslinjer ovenpå hinanden, så du nemt kan trække og slippe klip mellem sekvenser. Strukturér dine redigeringer efter scene og gennemgå eller træk fra hver af dem mere visuelt med flere forskellige tidslinjer åbne.

Brug musik- og lydeffekter til at visualisere din historie på vejen.

Adobe Stock leverer et bibliotek med moderne musikspor og lydeffekter, herunder tusindvis af gratis tilbud. Du kan bruge dem i dine redigeringer til at få en fornemmelse af, hvordan det endelige resultat vil blive, inden musikken er komponeret eller licenseret, og hjælpe med at skabe elegante råklip til korrekturrunder.

Balancér farve og lyd, når du skaber din tidslinje.

For at undgå distraktioner, der forringer din redigering, er det i første omgang vigtigt med farvekonsistens, og lydudligning er vigtig. Brug værktøjer som Automatisk farve til at hjælpe med at foretage grundlæggende korrektioner og Farvematch til at sikre konsistens mellem kameraer. Selvom du ikke er en farveekspert, kan du hurtigt forbedre udseendet af dine optagelser til oprindelige korrekturrunder. På det Essentielle lydpanel kan du bruge Forbedret tale til at rense dialogen eller Lydniveautilpasning for at sikre, at hver eneste replik er tydelig og forståelig.

Udnyt effekter for at øge produktionsværdien.

Nogle få veludnyttede visuelle effekter og titler kan styrke fortællingen eller dit projekts visuelle udtryk. Du kan finde endnu flere plugin-moduler til specielle effekter, overgange, farveforløb og meget andet i vores omfattende plugin-økosystem, der hjælper dig med at give dine redigeringer et professionelt udtryk uden behov for avancerede færdigheder.

Spor vigtige metadata på tværs af dit team.

I et tempofyldt redigeringsmiljø med masser af elementer kan det være afgørende at kunne spore vigtige oplysninger direkte på din video med henblik på samarbejde og organisation. Metadata-burn-in involverer integration af oplysninger som f.eks. tidskode, scenenumre eller andre vigtige data visuelt på din video.

Strømlin feedbackprocessen.

Gør det lettere for producenter, instruktører eller andre teammedlemmer at gennemse og kommentere dit arbejde i løbet af processen. Frame.io giver dig mulighed for at dele dine redigeringer og feedback, hvilket samler processen på ét sted. De kan afgive kommentarer direkte på videoen, hvilket gør det nemt at forstå og implementere ændringer.

Gør dit projekt bedre med avanceret grafik, lyd og visuelle effekter.

Når du arbejder dig gennem et råklip, vil det at sende redigeringer til feedback, som føles færdige, hjælpe publikum med at bevare interessen for din historie. Med Creative Cloud kan du problemfrit skifte mellem Premiere Pro og andre Adobe-applikationer som After Effects, Photoshop og Audition.

Reklamér for filmen.

Med dit endelige resultat i hånden kan du bede alle, du kender, om at reklamere for din film. “Ligesom ved forproduktion vil du gerne have nogen, der er gode til at tale med og komme i kontakt med mennesker”. Selvom der findes mange kanaler til distribution, er der ingen, der vil se din film uden reklame.

foto af en kvinde, der redigerer film på hendes to computere

Skabelsen af “The Bear” tv-show.

Find ud af, hvordan editorerne af FX’s The Bear bruger Premiere Pro til at vise energien i et travlt køkken, følelsen af et familiedrama og de bekymringer, som præger hele det Emmy®-nominerede show.

Se flere Premiere Pro-funktioner.

https://main--cc--adobecom.hlx.page/cc-shared/fragments/products/premiere/explore-more-ways

https://main--cc--adobecom.hlx.page/cc-shared/fragments/merch/products/premiere/merch-card/segment-blade