Sidst opdateret: 3. maj 2018
 
Adobes politik om beskyttelse af personlige oplysninger (www.adobe.com/dk/privacy/policy.html) beskriver, hvordan Adobe indsamler og bruger personlige oplysninger, mens du bruger eller interagerer med vores websteder, produkter og tjenester. Denne side med ofte stillede spørgsmål indeholder yderligere oplysninger om, hvordan vores mobilprogrammer kan indsamle og bruge dine personlige oplysninger.
 
Hvorfor anmoder Adobe mig om at dele oplysninger om, hvordan jeg bruger og interagerer med Adobes mobilapps?
Du får mulighed for at dele oplysninger med Adobe om, hvordan du bruger og interagerer med vores mobilapps ("brugsoplysninger"). Brugsoplysninger er tilknyttet din Adobe-konto og giver os mulighed for at give dig en mere personlig oplevelse, samtidig med at de hjælper os med forbedre produktkvalitet og funktioner. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger i panelet Indstillinger i din mobilapp.
 
Kan jeg vælge ikke at dele oplysninger om, hvordan jeg bruger og interagerer med Adobe-mobilapps?
Ja. Du kan vælge ikke at dele brugsoplysninger ved at ændre indstillingerne i din mobilapp.
Denne indstilling gælder brugen af funktioner i mobilapps, ikke de onlinetjenester, som disse apps opretter forbindelse til, såsom Behance, Typekit, Document Cloud eller Creative Cloud. Brugsoplysningerne, der indsamles som en del af tjenesterne, er underlagt deres respektive politikker om beskyttelse af personlige oplysninger og/eller Adobes privatlivspolitik (www.adobe.com/dk/privacy/policy.html). Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du fravælger online-brugssporing, i afsnittet "Dine personlige oplysninger" (https://www.adobe.com/dk/privacy/opt-out.html) i Adobe Privacy Center.
 
Hvilke oplysninger bliver delt, og hvordan bruger Adobe dem?
Du har mulighed for at dele følgende typer oplysninger om, hvordan du bruger og interagerer med Adobes mobilapps:
  • Systemoplysninger, såsom enheder, operativsystem, installeret mængde hukommelse og skærmopløsning;
  • Adobe-produktoplysninger, som f.eks. versionsnummer;
  • Oplysninger om dine dokumenter, f.eks. antal sider og unikke dokumentidentifikatorer (men ikke indhold i dine dokumenter);
  • Dokumentbrugsoplysninger, f.eks. hvor mange gange du åbner et dokument; og
  • Hvordan du interagerer med Adobes mobilapps, og hvordan Adobes mobilapps interagerer med dit indhold, herunder de funktioner, du bruger, og de indstillinger, du vælger.
 
Disse oplysninger knyttes til dit Adobe ID og kan bruges til at gøre programoplevelsen personlig, til forbedring af produktet og til at kommunikere med dig.
 
Du kan finde en oversigt over, hvordan Adobe kan bruge oplysninger om dig, i Adobe Privacy Center: (www.adobe.com/dk/privacy.html).