#F5F5F5

PHOTOGRAPHY

EXIF-filer.

En EXIF-fil er en form for datalagring, der giver specifikke informationer om fotografier, som f.eks. kameraindstillinger, tid og dato samt placering, hvor fotoet blev taget. Lær mere om fordelene og ulemperne ved EXIF-formatet, hvordan du kan bruge det og meget mere.

Udforsk Creative Cloud

EXIF marquee image

https://main--cc--adobecom.hlx.page/cc-shared/fragments/seo-articles/get-started-notification-blade

Hvad er en EXIF-fil?

EXIF-filer (Exchangeable Image File Format) lagrer vigtige data om fotografier. Næsten alle digitalkameraer genererer disse datafiler, hver gang du tager et nyt billede. En EXIF-fil rummer alle informationerne om selve billedet - f.eks. eksponeringsniveauet, hvor du tog fotoet og alle de anvendte indstillinger.

Derved bliver det lettere at sortere fotos på din lagerenhed efter bestemte billedegenskaber. Det er praktisk for fotografer at lære, hvordan du skal læse og forstå EXIF-formatet for at gøre det lettere at katalogisere dine billeder.

Hvis du ser et foto på et websted, som du gerne vil vide mere om, kan du ofte tilgå EXIF-data, hvis webstedet anvender den originale fotografifil. Men nogle mennesker foretrækker at fjerne EXIF-filen, inden de indlæser deres personlige billeder på et websted for at beskytte alle personlige informationer, som f.eks. deres GPS-placering.

Du kan også finde lyddata som f.eks. decibelområde, bitrate eller mono/stereo-informationer for alle videooptagelser i en EXIF-fil.

Baggrundshistorien bag EXIF-filen

EXIF blev lanceret første gang i 1995. Dette filformat, der blev skabt af Japan Electronic Industries Development Association (JEIDA), lagrede oprindeligt basismetadata (dvs. data om andre data - i dette tilfælde billeddata) som f.eks. informationer om dato og tid, samt en lille miniaturevisning af billedet i en mappestruktur.

I det efterfølgende årti blev der frigivet flere versioner med yderligere datafunktioner. Næsten 30 år senere rummer nutidens EXIF-filer en lange række billed- eller videometadata - herunder foto- og lyddata.

EXIF-filer henter meget af deres filstruktur fra TIFF-filer. Lige som TIFF-filer lagrer EXIF-filer billedmetadata, men deres formål har fokus på lagrings- og katalogiseringsvenlighed i stedet for billedredigerings- og manipulationsegenskaber som hos TIFF-filer.

Sådan anvender man en EXIF-fil

Uanset om du er professionel eller hobbybruger, er EXIF-filer fantastiske dokumentationsværktøjer for fotografer. De er praktiske inden for mange forskellige scenarier, herunder:

Bibliotekslagring

EXIF-filformatet gør lagring og genfinding af dine fotos, så nemt som muligt. EXIF-formatet lagrer metadata - eller billeddata om dit foto - så du kan sortere dem i grupper på basis af bestemte kriterier, som f.eks. GPS-placering, tid og dato eller også specifikke kameraindstillinger.

Genskabelse af typografier

Hvis du ser og kan lide et bestemt foto, mens du surfer på internettet eller ser en fotografs digitale porteføljer, kan du muligvis anmode om eller tilgå det pågældende billedes EXIF-data. På denne måde kan du finde frem til fotoets oprindelige indstillinger og selv prøve at genskabe den samme stil. Men husk nu at oplyse, hvem den originale fotograf var, naturligvis.

Opdag flere rasterfiltyper

Fordele og ulemper ved EXIF-filer

Der er adskillige fordele og ulemper ved EXIF-filformatet, som enhver fotograf bør kende til.

Fordele ved EXIF-filer

  • Lagring og genfinding af informationer om dine fotos i dit digitale billedbibliotek er let med EXIF-filer.
  • Du kan lære teknikker og tricks fra andre fotografer ved at kigge på indstillingsdata i EXIF-filerne til fotos, du kan lide.
  • De gør det nemt at genskabe effekter fra fotos, du tidligere har taget, ved at give dig en oversigt over de indstillinger, du har brugt.

Ulemper ved EXIF-filer

  • Andre fotografer kan måske opnå adgang til dine EXIF-data, der kunne give dem mulighed for selv at producere fotos i lignende stil.
  • EXIF-filer gemmer GPS-placeringsdata, der kan give anledning til bekymringer, hvis du er bevidst om, hvordan dine personlige data anvendes.
  • EXIF-data, der lagres i billeder, optager plads på et websted. Dette kan gøre siden langsommere og påvirke brugeroplevelsen negativt.

Sådan åbner man en EXIF-fil

Næsten alle vigtige operativsystemer kan åbne en EXIF-fil. Hvis du vil åbne i Windows, skal du højreklikke på EXIF-billedfilen for at få vist dens data. Rul ned til Egenskaber, og klik derefter på Detaljer.

For macOS skal du åbne det foto, du gerne vil se i Fotos. Vælg derefter rullemenuen Værktøjer øverst i skærmen. Herfra skal du klikke på Infovinduet. Vælg derefter EXIF-datafanen for at se de registrerede informationer.

Sådan skaber og redigerer man en EXIF-fil.

Dit digitalkamera genererer automatisk EXIF-filer, når du tager fotografier. Informationerne gemmes i egenskaberne for dit foto.

Hvis du vil redigere en EXIF eller skjule alle de informationer, du ikke ønsker andre skal have adgang til, skal du have et værktøj, der giver dig mulighed for at redigere og fjerne billeddata. Der findes en lang række online-værktøjer, både gratis og mod betaling, som kan hjælpe dig med at gøre dette.

For eksempel giver Adobe Bridge dig ikke bare lov til at redigere billedmetadata, men du får også lov til at vælge, hvilke informationer du gerne vil have vist eller redigeret, når dit foto udgives.

Redigering af billedmetadata er enkelt. Du skal bare sørge for, at billedet er åbnet i Adobe Bridge. Vælg derefter Rediger > Præferencer, inden du vælger metadata-indstillingen i rullemenuen.

Herfra kan du redigere og fjerne dine indstillinger af metadata.

EXIF-filer: ofte stillede spørgsmål.

Fjerner Facebook EXIF-data?

Nogle sociale medier som f.eks. Facebook fjerner EXIF-data fra et billede under upload-processen. Hvis du uploader dine fotos til din Facebook-side som en del af din portefølje, fjernes alle personlige data - f.eks. placering, tid og dato - fra billedet.

Hvad er forskellen på metadata og EXIF?

Inden for digitalfotografi er metadata de informationer, der gemmes i et billede, som beskriver de anvendte kameraindstillinger, optagelsesstedet og meget andet. En EXIF er den fil, der lagrer disse metadata.

Har alle fotos EXIF-data?

Med mindre de er blevet fjernet, har de fleste digitalfotos EXIF-data. Også fotos og videoer, der er taget med en smartphone, vil have nogle EXIF-informationer - selv om de normalt ikke er så detaljerede som de metadata, der er gemt i et digitalkamera. Det kræver specielt værktøj eller software, hvis du vil fjerne eller redigere eventuelle EXIF-filer, der er knyttet til din smartphones optagelser.
De fleste digitalkameraer føjer informationer om copyright eller vandmærke til dine EXIF-data, når du tager fotos. Vælg copyright under kameraets optagelsesindstillinger for at sørge for, at det bliver tilføjet. Udforsk brugermanualen for at lære mere om din kameramodels særlige indstillinger.

https://main--cc--adobecom.hlx.page/cc-shared/fragments/seo-articles/do-more-photoshop-color-blade

https://main--cc--adobecom.hlx.page/cc-shared/fragments/discovery-hub/products-photoshop-segment-blade