Hvad er spredning under overfladen? En omfattende vejledning af realistisk 3D-rendering.
Spredning under overfladen, forkortet til SSS (subsurface scattering), forekommer når lys passerer gennem overfladen på et gennemskinneligt objekt, spredes og derefter forlader objektet fra et andet sted.

Spredning under overfladen, forkortet til SSS (subsurface scattering), forekommer når lys passerer gennem overfladen på et gennemskinneligt objekt, spredes og derefter forlader objektet fra et andet sted. Denne proces er altafgørende, når man skal opnå realistiske renderinger til 3D-grafikker, specielt til efterligning af teksturer som voks, marmor og sågar menneskehud.
Hvis man forstår SSS som en 3D-kunstner, bliver det muligt at skabe utroligt naturtro design. Hvis du ønsker at lave figurmodellering, er SSS forskellen mellem et dukkeagtigt ansigt og en levende figur, der trækker vejret. I denne vejledning viser vi, hvordan SSS virker, og hvordan det anvendes i dine egne kreationer.
Hvad er spredning under overfladen i 3D?
Spredning under overfladen er en teknik, der efterligner, hvordan lyset interagerer med materialer. I stedet for bare at springe tilbage fra overfladen på et objekt, trænger noget at lyset ind i objektet, spredes og kommer ud ved forskellige punkter.
Denne teknik inden for 3D-belysning efterligner måden, hvorpå lyset opfører sig i den virkelige verden. Uden SSS forekommer 3D-modeller plastikagtige eller uigennemsigtige. Implementering af SSS tilfører imidlertid dybde og realisme, hvilket giver objekter et blødere eller mere glødende udseende.
Videnskaben bag spredning under overfladen.
Når lyset rammer et objekt, reflekteres det, passerer gennem eller konverteres til varme. Når lyset trænger gennem et materiale, springer det rundt omkring dette objekt indeni baseret på dets mikroskopiske struktur. Materialets fysiske egenskaber påvirker dybden og mønsteret af, hvordan lyset bevæger sig inden i det.
I SSS har forskellige materialer unikke spredningsegenskaber. Et tæt materiale som f.eks. en sten har ikke meget SSS, mens materialer som hud eller voks vil have udpræget spredning.
Hvorfor er spredning under overfladen vigtigt inden for 3D-kunst.
Spredning under overfladen gør en kæmpe forskel for 3D-kunst. I den virkelige verden kastes lyset ikke tilbage fra overflader. Det penetrerer, spredes og kommer ud for at skabe en blød diffusion. For at gengive dette anvender 3D-kunstnere SSS for realistiske simulationer af materialer som hud, voks, marmor og meget mere.
SSS har mange applikationer inden for 3D-kunst, men det er vigtigt i forbindelse med figurdesign. Mennesker og dyr ser meget mere realistiske ud med hud, der oplyses bagfra, som solens lys, der passerer gennem ører eller fingre. I forbindelse med produktrendering får SSS gennemskinnelige materialer som lampeskærme til at se mere naturlige ud.
SSS fjerner 3D-modellers plastikagtige, kunstige udseende og giver dem en naturlig luminans, der ligner virkelige materialer meget mere.
Sådan maler man spredning under overfladen.
Lad os kigge på de forskellig trin, der indgår, når man maler spredning under overflader:
- Find et referencebillede. Virkelige referencer vil hjælpe dig med at vælge de mest realistiske SSS-indstillinger.
- Vælg den rigtige shader. Start med at vælge et materiale eller shader, der understøtter spredning under overfladen.
- Vælg af grundfarve. Den vil være dit objekts primærfarve.
- Juster 3D-parametre. Definér dybden og farven på det spredte lys. Tilpas parametre som “radius” og “dybde” for at bestemme, hvor langt lys vandrer og “spreder farve” for at ændre farvetonen i det spredte lys.
Praktiske anvendelsesmuligheder for spredning under overfladen.
Spredning under overfladen giver 3D-rendering et løft op fra det ordinære til det fotorealistiske, hvilket gør SSS til en populær teknik til forskellige formål og brancher. Film- og videospildesignere bruger SSS til at skabe figurer med realistisk hud, øjne og munde. Det er også nyttigt til produktdesign, der viser skinnende metaldele på møbler eller den dugfriske glød ved kosmetik.
Oplys dine kreationer: spredning under overfladen med Adobe Substance.
Spredning under overfladen er epokegørende for 3D-figurer, modeller og kunst. Det afbøjer lys og giver en mere organisk kvalitet til 3D-modeller, så dine kreationer får et mere professionelt udseende og følelse. Hvis du udforsker 3D-grafikker, så stop ikke ved belysning på overfladeniveau. Eksperimentér med spredning under overfladen i Adobe Substance 3D for at give dine digitale kreationer liv.
Ofte stillede spørgsmål
HVAD ER SPREDNING UNDER OVERFLADEN I SPIL?
HVAD ER EFFEKTERNE VED SPREDNING UNDER OVERFLADEN?
Spredning under overfladen har flere forskellige effekter, herunder:
● Blødgøring af overgange mellem lys og skygge
● Glødende effekter
● Dybde og fylde
● Realistisk rendering af hud