PHOTOGRAPHY
Raster kontra Vektor.
Når man arbejder med digitale fotos, grafisk design, logoer og andre digitale billeder, er raster og vektor de to mest almindelige filtyper, du vil møde. Lær om de vigtigste funktioner, ligheder og forskelle på de to for at finde ud af, hvor de hver især skal anvendes.
https://main--cc--adobecom.hlx.page/cc-shared/fragments/seo-articles/get-started-notification-blade
Hvad er en rasterfil?
Rasterfiler er billeder, fremstillet af pixler – ganske små farvede firkanter, der i en høj kvalitet kan danne yderst detaljerede billeder som f.eks. fotografier. Jo flere pixler et billede har, jo højere kvalitet vil det have, og omvendt. Antallet af pixler i et billede afhænger af filtypen (for eksempel, JPEG, GIF eller PNG).
Hvad er en vektorfil?
Vektorfiler gør brug af matematiske ligninger, linjer og kurver med faste punkter på et gitter til at producere et billede. Der er ingen pixler i en vektorfil. En vektorfils matematiske formler indeholder form, ramme og fyldfarve til at skabe et billede. Da den matematiske formel rekalibrerer til en hvilken som helst størrelse, kan du skalere et vektorbillede op eller ned uden at påvirke kvaliteten.
Hvad er forskellen på raster- og vektorfiler?
Raster- og vektorfiler er de mest populære formater, der anvendes til visuelt indhold. De gengiver billeder på meget forskellige måder, så der er en del at overveje, når man skal beslutte, hvilken fil man skal vælge. Nogle af de vigtigste forskelle på raster og vektor er bl.a.:
Opløsning.
En af de vigtigste forskelle på raster- og vektorfiler er deres opløsning. Opløsningen for en rasterfil angives i DPI (prikker pr. tomme) eller PPI (pixler pr. tomme). Hvis du zoomer ind eller øger størrelsen på et rasterbillede, vil du kunne begynde at ane de enkelte pixler.
Rasterfiler viser endnu flere farver, tillader bedre farveredigering og viser finere lys og skygge end vektorer - men de mister billedkvalitet, når de tilpasses i størrelsen. En nem måde at finde ud af om et billede er en raster- eller vektorfil, er at øge størrelsen på det. Hvis billedet bliver sløret eller pixeleret, er det sandsynligvis en rasterfil.
Med vektorbilledfiler er opløsningen ikke et problem. Du kan tilpasse, ændre størrelse og omforme vektorer uendeligt uden at miste billedkvalitet. Vektorfiler er populære for billeder, der skal vises i en lang række formater, som et logo der både skal passe til et visitkort og et reklameskilt.
Anvendelse.
Digitale fotografier er normalt rasterfiler. Mange digitalkameraer optager og gemmer automatisk fotos som rasterfiler – og de billeder, du ser online, er også ofte rasterfiler. Rasterfiler anvendes normalt til redigering af billeder, fotos og grafikker.
Vektorfiler fungerer bedre til digitale illustrationer, komplekse grafikker og logoer. Det skyldes, at opløsningen af vektorer forbliver den samme, når størrelsen ændres, hvilket gør dem velegnede til en lang række trykte formater.
Nogle projekter kombinerer både raster og vektorbilleder. For eksempel kan det være, at en brochure anvender vektorgrafikker til virksomhedslogoet, men anvender rasterfiler til fotografi.
Filstørrelser.
Rasterfiler er generelt større end vektorfiler. De kan indeholde millioner af pixler og utroligt høje detaljeniveauer. Deres store størrelse kan påvirke enhedens lagerplads og forsinke sideindlæsningshastighederne på internettet. Men du kan komprimere rasterfiler til lagring og weboptimering for at gøre deling hurtigere og lettere.
Vektorfiler er meget lettere end rasterfiler, da de kun indeholder de matematiske formler, der definerer designet.
Kompatibilitet og konvertering.
Du kan åbne rasterfiler i mange forskellige apps og webbrowsere, hvilket gør dem lette at se, redigere og dele. Vektorfiler er ikke så tilgængelige - mange vektorfiltyper kræver specialsoftware til at åbne og redigere filerne. Selv om det kan give visse udfordringer, er det muligt at konvertere vektorfiler til raster eller rasterfiler til vektor ved behov.
Fil- og filtypenavne.
Din software vil normalt definere din filtype, uanset om det er raster eller vektor. Der findes mange forskellige typer og filtypenavne til både raster og vektorfiler, hver med sine helt egne funktioner. Lær mere om nogle af de mest almindelige:
Raster- eller vektorfiler: ofte stillede spørgsmål.
Er en PDF en raster- eller vektorfil?
Kan du lave en JPEG om til en vektorfil?
Du kan bruge Adobe Illustrator til at konvertere en JPEG om til en vektorfil:
- Åbn dit JPEG-billede i Adobe Illustrator.
- Vælg JPEG-filen, og klik på Billedsporing øverst i bjælken.
- Vælg derefter Udvid for at konvertere til et vektorbillede.
- Du kan højreklikke og vælge Opløs gruppe for at separere det nye vektorbillede fra sin baggrund ved behov.
- Redigér billedet, gem det og eksportér det som en vektorfil.
Er Photoshop vektorbaseret?
Nej, Adobe Photoshop er et rasterbaseret program, hvilket betyder, at det anvender pixler til at skabe detaljerede billeder. Et af det primære anvendelsesformål af Photoshop er til digitale fotos, der normalt er rasterfiler. Men du kan åbne og redigere vektorfiler i Photoshop - enten som et smart objekt eller en rasteriseret fil.
Er Illustrator raster- eller vektorbaseret?
Adobe Illustrator er et vektorbaseret program. Mens Photoshop udmærker sig ved at være en fotoeditor og et grafisk designprogram, specialiserer Illustrator sig i at skabe skalerbare vektorgrafikker, logoer og designelementer. Du kan åbne rasterfiler i Illustrator og bruge dem i Billedsporingsværktøjet for at lave billedet om til en vektor.