En vejledning til 3D filtyper.
Fremgangen for 3D har gennem de seneste få årtier været en massiv, fælles indsats. Derfor findes der ingen størrelse, som passer alle i forbindelse med filformatering. I takt med at 3D-industrien er vokset i mange brancher og områder, er der opstået mange formater, ofte med deres specifikke brug. Her finder du alt, hvad du har brug for at vide om filtyper, og hvordan du bruger dem.
3D-filtyper
Med flere og flere virksomheder, der arbejder med 3D og kontinuerlige fremskridt inden for teknologi, som f.eks. VR (Virtual Reality), AR (Augmented Reality), spildesign, VFX og evolutionen af mangeårige CAD-applikationer (Computer Aided Design), er det kun naturligt, med nye typer af overfladefiler til at håndtere disse forskellige egenskaber.
Generelt vil du møde to typer af formater: polygonale geometriske data og grænserepræsentation (BREP) afhængig af, hvor geometrien oprindeligt blev konstrueret. CAD-applikationer kan levere begge metoder til lagring af geometriske data. For at bevare de geometriske informationer på et højere niveau i CAD-verdenen vil du støde på et separat sæt af filformater, der også indeholder standard polygonale data, som bruges i 3D-print og inden for spilapplikationer. Begge typer geometrisk definition kan være komplekse og resultere i store filstørrelser.
Her findes nogle af de mest almindelige 3D-filtyper, du kan møde, og hvornår du bør overveje at bruge dem.
Billede af ZUH Visuals.
OBJ
OBJ-filer (.obj) indeholder 3D-geometriinformationer. Dette er et af de ældre og mest almindelige formater, du vil finde, når man eksporterer et objekt fra de fleste typer af modelleringssoftware. Dette polygonale format kan have en form for størrelsesforhold (cm, tommer etc.). Dets materialedefinition er umoderne sammenlignet med mere moderne materiale- og skyggeteknikker. Når det handler om regulær geometrieksport er det en robust standard at anvende.
Fordele:
- Understøtter et enhedsmellemrum (cm, meter, tommer, fod).
- Understøtter flere objekter i en fil.
- OBJ-filer fylder generelt mindre end den samme model, gemt i et andet format.
- Kompatibel med branchens standardspilsoftware og post DCC-værktøjer (Digital Content Creation) i vfx, og spilindustrien.
FBX
FBX-filer (.fbx) er ligesom OBJ i den henseende, at de indeholder 3D-objektdata; men de indeholder også animationsdata. Dette gør denne filtype til den mest populære inden for film, spil og VFX – alle brancher, der har behov for komplekse modeller, materialer og animation. Dette filformat ejes af Autodesk og understøttes bredt i både VFX og spilsoftware. Det kan indeholde et højere niveau af materialedefinition og understøtter mange former for renderingssoftware.
Fordele:
- FBX-filer lagrer data til fulde 3D-scener, herunder kameraer, belysning, geometri og knogler, der anvendes til at skabe animation.
- Kompatibel med branchens standardspilsoftware og post DCC-værktøjer (Digital Content Creation) i VFX, og spilindustrien.
- Gennem et ældre filformat er FBX bredt understøttet og indeholder mange flere informationer end kun 3D-modeldata, hvilket gør det til et populært valg for visuelt drevet kreation, som eksempelvis i videospil.
gITF
GL Transmission Format (.glTF & .glb) er et polygonalt filformat, der fungerer som et frit tilgængeligt, royalty-frit modstykke til formater som FBX. Dette fælles, åbne filformat til model- og sceneudveksling, der oprindeligt er skabt af COLLDA arbejdsgruppen, opretholdes af KROHON Group. Denne fil understøtter statiske modeller, animation og bevægelsesscener, som eksempelvis FBX. Udviklere anvender ofte dette format i oprindelige webapplikationer. Som et af de mere moderne filformater understøtter det de seneste metoder for skygge- og materialedefinition og fra den opdaterede 2.0 version understøtter det fysisk baserede renderingsmaterialer (PBR).
Fordele:
- Kan integreres i Word-dokumenter og PowerPoint-præsentationer.
- Kompatibel med et stigende antal af populære 3D-applikationer.
- Optimeret til internettet og til interaktivitet i sand tid anses GLTF- og GLB-filer for at have relativt små filstørrelser og indlæses hurtigt i applikationer.
usd/usdz
USD (Universal Scene Descriptor) er et polygonalt filformat udviklet internt af Pixar, der nu er open source. Dette filformat, der kan udvides, vokser i sine muligheder via dets åbne standarder og arbejdsgrupper bl.a. NVIDIA, PIXAR og ADOBE for at nævne nogle få. Dette format repræsenterer de seneste koncepter for 3D-modeller, materialer og interoperabilitet på tværs af adskillige unikke indholdsskabelsesværktøjer. Det indeholder geometriske, materiale-, scene- og animationsdata. På mange måder overgår USD typiske forventninger til et filformat, da det på en effektiv måde gemmer fuldstændige scenedata.
USDZ er et egenudviklet format, skabt i fællesskab af Apple og Pixar specifikt til AR. Dette format anvendes til 3D AR-apps på Apple-enheder.
Fordele:
- Et voksende og aktivt fællesskab af etablerede virksomheder, der ser et potentiale i dette filformat for 3D og dets fremtid.
- Dette format, der er fleksibelt, effektfuldt og effektivt, giver mulighed for udvidelse via plugins og udvidelser, der giver virksomheder mulighed for at dele funktioner, de tilfører USD.
- Kompatibel med PBR-materialer, den mest moderne og realistiske definition eller materialer og skyggelægning af 3D-objekter.
Andre 3D-filformater
Listen over filformater på tværs af 3D-industrier er omfattende. Her findes der flere typiske filer, du vil kunne støde på:
- CAD filer – nogle er egenudviklede, kun beregnet til brug i et lukket økosystem, mens andre arbejder for at opretholde det højere niveau af geometrisk definition. Du kan finde 2D, 3D og sågar parametriske faste legemer i disse filer. For en fuld liste over understøttede CAD-filer i Substance 3D Stager se dokumentationen. (IGES, STP/STEP, IPT, IAM, .SLD, .JT etc.)
- BLEND-filer – det oprindelige filformat brugt af Blender, et frit tilgængeligt og voksende DCC-værktøj, der anvendes af kreatører.
- Substance 3D-filer – SBSAR er den mest almindelige fil skabt af Substance 3D Designer, Sampler og Painter til at skabe materialer og definere skyggelægning for 3D-indhold. Lær mere om Substance 3D-filer i denne informative oversigt.
- AMF og STL – repræsenterer de to mest almindelige filformater til 3D-udskrivning. AMF er den mere moderne iteration og rummer interne metadata til at hjælpe med udskrivning og skalering. STL er et ældre format, der mangler farve- og skaleringsinformationer.
Billede af ZUH Visuals.
Sådan vælger du det rigtige format til dit 3D-projekt.
At beslutte sig for, hvilket filformat du skal bruge til dit projekt, kan afhænge af nogle få faktorer. Kontroller først kompatibiliteten mere end noget andet. Hvis du har behov for at overføre 3D-komponenter mellem software, behøver du ikke spilde tid på at eksportere til en filtype, der ikke vil fungere.
Andre overvejelser kan bl.a. være størrelsen af den eksporterede fil. Dette kan være specielt vigtigt, når man udvikler et videospil eller et 3D-projekt, der har specifikke hardwarebegrænsninger. Husk, at filformater er skabt af specifikke årsager, så hvis du forstår din software og hvorfor hvert format er medtaget, vil det hjælpe dig med at træffe kvalificerede beslutninger om hver eksport.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det bedste 3D-filformat?
Hvad er de mest almindelige 3D-filformater?
Hvilke 3D-filformater kan Photoshop åbne?
Photoshop kan åbne følgende 3D-formater: DAE (Collada), OBJ, 3DS, U3D og KMZ (Google Earth).
Hvis du vil åbne en 3D-fil for sig selv i {{photoshop}}, skal du vælge Filer > Åbn og vælge filen.
Hvis du vil tilføje en 3D-fil som et lag i en åben fil, skal du vælge 3D > Nyt lag fra 3D-fil og vælge 3D-filen. Det nye lag har den åbne fils dimensioner, og 3D-modellen præsenteres på en gennemsigtig baggrund.