Sidst opdateret: 28. september 2016
Adobes politik om beskyttelse af personlige oplysninger beskriver processerne for beskyttelse af personlige oplysninger for Adobes apps og websteder. Hvis du bor i Nordamerika, er du tilknyttet Adobe Systems Incorporated (Adobe US), og lovgivningen i Californien og USA er gældende.
Hvis du bor uden for Nordamerika, er du tilknyttet Adobe Systems Software Ireland Limited (Adobe Ireland), som er den ansvarlige med hensyn til dine personlige oplysninger, der indsamles af Adobe, og lovgivningen i Irland er gældende. Bemærk, at du for at kunne bruge vores apps og websteder giver Adobe tilladelse til at overføre dine personlige oplysninger på tværs af landegrænser og til andre lande, hvor Adobe og dets partnere driver forretning, herunder USA. Beskyttelsen af personlige oplysninger og myndighedernes rettigheder til at få adgang til dine oplysninger i disse lande svarer muligvis ikke til dem, som findes i dit land. Vi overfører kun dine personlige oplysninger til disse lande, hvor det er tilladt at gøre sådan ved lov, og vi træffer foranstaltninger med det formål at sikre, at dine personlige oplysninger fortsat er beskyttede på passende vis. Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du se afsnittet " Overfører Adobe mine personlige oplysninger på tværs af landegrænser?"


 
Hvad dækker denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger?
Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger beskriver processerne for beskyttelse af personlige oplysninger for Adobes websteder samt vores computer-apps og mobil-apps, der inkluderer et link til denne politik (i nærværende politik refererer vi til vores computer-apps og mobil-apps samlet som "apps"). Bemærk, at "websteder" omfatter web-baserede tjenester, såsom Behance, samt de web-baserede aspekter af Creative Cloud, Document Cloud. Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger gælder også for Adobes markedsførings- og reklameringsprocesser. Yderligere relaterede oplysninger om beskyttelse af personlige oplysninger er tilgængelige for visse Adobe-apps og -websteder. Se desuden Adobes Betingelser for brugog Yderligere betingelser for brug eller Produktlicensaftaler, som kan gælde for den app eller det websted, som du bruger. Virksomheder, som er opkøbt af Adobe, kan have deres egne politikker om beskyttelse af personlige oplysninger ( læs mere).
 
Hvilke oplysninger indsamler Adobe om mig?
Adobe-id, registrering og kundesupport
Når du tilmelder dig for at bruge en Adobe-app eller -websted, opretter et Adobe-id eller kontakter os for support eller andre tjenester, indsamler Adobe oplysninger, der identificerer dig. Dette omfatter oplysninger, såsom dit navn, virksomhedsnavn, e-mailadresse eller betalingsoplysninger. Vi kan også nogle gange indsamle andre oplysninger, der ikke identificerer dig, såsom hvilke typer apps du er interesseret i. Nogle af disse oplysninger er påkrævede, og andre oplysninger er valgfrie. Til udgaveraf vores apps til studerende og lærere kræves der oplysninger om din berettigelse. For at holde vores databaser opdaterede og for at levere de mest relevante oplevelser og indhold kan vi i overensstemmelse med gældende lovgivning kombinere oplysninger fra dig med oplysninger fra andre kilder. For eksempel kan vi, fra disse kilder, få oplysninger om størrelsen af, branchen for og andre oplysninger om den virksomhed, som du arbejder for.
Adobe-apps og -websteder
Vi indsamler oplysninger om, hvordan du bruger vores apps og websteder, herunder når du bruger en computer-app-funktion, der fører dig online (såsom en fotosynkroniseringsfunktion). Vi kan indsamle oplysninger, der sendes af din browser eller enhed til vores servere, når du besøger et Adobe-websted eller bruger en Adobe-app. Via browseren og enheden kan vi f.eks. få oplysninger om din IP-adresse (hvilket kan give os en generel ide om, hvor du befinder dig) og den type browser og enhed, du bruger. Når du besøger et websted, sender din browser muligvis også oplysninger om den webside, som førte dig til vores websted, og – hvis det er relevant – om de søgeord, du indtastede i den søgemaskine, som førte dig til vores websted. Adobe kan indsamle oplysninger om, hvordan du bruger vores websteder og apps ved hjælp af cookies og lignende teknologier, og vores servere kan indsamle lignende oplysninger, når du er logget på appen eller webstedet. Afhængigt af appen eller webstedet kan disse oplysninger være anonyme (se for eksempel Adobe Product Improvement Program), eller de kan være knyttet til dig (se for eksempel Ofte stillede spørgsmål om sporing af computerbrug). Læs mere om:
Vi anvender også automatiserede systemer til at analysere dit indhold ved hjælp af teknikker, såsom Machine Learning, for at forbedre vores apps og websteder. Denne analyse kan finde sted, når indholdet sendes eller modtages ved hjælp af en online-funktion i en Adobe-app eller et Adobe-websted, eller når indholdet gemmes på Adobes servere. ( Læs mere, eller frameld dig)
Aktivering af Adobe-app og automatiske opdateringer
Når du aktiverer din Adobe-app, eller når du installerer opdateringer til appen, indsamler vi visse oplysninger om din enhed (herunder din IP-adresse), Adobe-appen og dit produktserienummer ( læs mere). Nogle af vores apps indeholder funktioner, der opretter forbindelse til vores servere og giver dig mulighed for at installere opdateringer til appen. Vi indhenter muligvis oplysninger som f.eks., hvorvidt opdateringen blev gennemført. Vi bruger de oplysninger, der indsamles igennem aktivering eller app-opdateringer, til at godkende din kopi af appen og bekræfte, at den er original og korrekt licenseret.
E-mails fra Adobe
De e-mails, som vi sender til dig, kan indeholde en teknologi (kaldet et web-beacon), som fortæller Adobe, om du har modtaget eller åbnet e-mailen, eller har klikket på et link i e-mailen. Hvis du ikke ønsker, at vi indsamler disse oplysninger fra markedsførings-e-mails fra Adobe, kan du framelde dig at modtage markedsførings-e-mails fra Adobe.
Adobes onlinereklamer
Adobe reklamerer online på en række forskellige måder, herunder ved at vise dig Adobe-reklamer via andre virksomheders websteder og apps. Vi indsamler oplysninger, såsom hvilke reklamer vises, hvilke reklamer der klikkes på, og hvor reklamen blev vist. Læs mere om Adobes processer for reklamer.
Knapper, værktøjer og indhold fra andre virksomheder
Adobe-apps og -websteder kan indeholde knapper, værktøjer eller indhold, der linker til andre virksomheders tjenester (f.eks. en Facebook-"Like"-knap). Vi indsamler muligvis oplysninger om din brug af disse funktioner. Når du ser eller interagerer med disse knapper, værktøjer eller indhold eller får vist en Adobe-webside eller -app, der indeholder dem, kan nogle oplysninger fra din browser desuden automatisk blive sendt til den anden virksomhed. Du kan finde flere oplysninger i den pågældende virksomheds politik om beskyttelse af personlige oplysninger.
Adobes sider på sociale netværk og mulighed for at logge på med brugeroplysningerne fra sociale netværk
Adobe har sine egne sider på mange websteder for sociale netværk (f.eks. Adobe® Photoshop®-teamets Facebook-side). Det også muligt, at du kan logge på en Adobe-app eller -websted med en konto til sociale netværk, såsom en Facebook-konto. Vi indsamler muligvis oplysninger, når du bruger vores sider på sociale netværk eller bruger disse funktioner til at logge på. Læs mere om Adobes processer for sociale netværk.
 
Hvordan bruger Adobe de oplysninger, de indsamler om mig?
Adobe bruger de oplysninger, de indsamler om dig, på en række måder, f.eks. til at:
  • Levere Adobe-apps og -websteder, hvorpå du har registreret dig, samt tjenester, support eller oplysninger, som du har anmodet om
  • Få en bedre forståelse af, hvordan vores websteder og apps bruges, så vi kan forbedre dem og engagere og holde på brugere
  • Anvende automatiserede systemer til at analysere dit indhold ved hjælp af teknikker, såsom Machine Learning, for at forbedre vores tjenester. Denne analyse kan ske, når indholdet sendes, modtages eller gemmes. ( Læs mere, eller frameld dig)
  • Diagnosticere problemer i vores apps og websteder
  • Tilpasse et websted, en app eller Adobe-reklame efter dine sandsynlige interesser
  • Sende dig forretningsmæssige meddelelser, f.eks. om betalinger eller udløbne abonnementer
  • Sende dig oplysninger om Adobe, nye app-versioner, særlige tilbud og lignende oplysninger ( læs mere)
  • Foretage markedsundersøgelser om vores kunder, deres interesser og om, hvor effektive vores markedsføringskampagner er
  • Reducere bedrageri, piratkopiering af software og beskytte både dig og Adobe
  • Som beskrevet nærmere for en bestemt Adobe-app eller -websted
Læs mere om dine valg til beskyttelse af personlige oplysningerfor, hvordan vi bruger dine oplysninger.
 
Hvad er cookies, og hvordan bruger Adobe dem?
Ligesom på de fleste andre websteder bruger Adobe cookies og lignende teknologier til at få vores websteder til at fungere samt til at lære mere om vores brugere og deres sandsynlige interesser ( læs mere).
Adobe-websteder kan også bruge cookies og lignende teknologier fra andre virksomheder, der giver os mulighed for at indsamle yderligere oplysninger for at måle og forbedre effektiviteten af Adobe Marketing Cloud-reklametjenester.
 
Deler Adobe mine personlige oplysninger med andre?
Adobe samarbejder med virksomheder, som hjælper os med at drive vores forretning. Disse virksomheder leverer tjenester som f.eks. kundesupport, behandling af betalinger via kreditkort og afsendelse af e-mail på vores vegne. I visse tilfælde har disse virksomheder adgang til nogle af dine personlige oplysninger, så de kan yde dig tjenester på vores vegne. De har ikke tilladelse til at bruge dine oplysninger til deres egne formål.
Adobe kan også dele dine personlige oplysninger:
  • Når du indvilliger i, at de deles
  • Inden for Adobe-koncernen til de formål, der er beskrevet i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger (se en liste over Adobes virksomhederog vores opkøbte virksomheder)
  • Med vores forhandlere og andre salgspartnere, hvis du er erhvervskunde og har indvilliget i at modtage markedsføringshenvendelser fra Adobe. Vi gør opmærksom på, at vi ikke deler personlige oplysninger om vores kunder med tredjeparter med henblik på deres egne markedsføringsformål, medmindre kunden har indvilliget i, at oplysningerne deles.
  • Når vi er pålagt at videregive oplysninger i forbindelse med en vidneindkaldelse, retskendelse eller andre gældende lovmæssige eller juridiske processer ( læs mere)
  • Når vi i god tro mener, at videregivelsen af oplysninger er nødvendig for at forhindre eller reagere på bedrageri, forsvare vores apps eller websteder mod angreb, eller beskytte Adobes, vores kunders og brugeres ejendom og sikkerhed, eller offentlighedens
  • Hvis vi fusionerer med eller opkøbes af en anden virksomhed, sælger et Adobe-websted, -app eller -forretningsenhed, eller hvis alle eller en væsentlig del af vores aktiver opkøbes af en anden virksomhed. I disse situationer vil dine oplysninger sandsynligvis være et af de aktiver, som overdrages
Vi kan dele eller offentliggøre samlede oplysninger, der ikke specifikt identificerer dig, såsom statistiske oplysninger om besøgende på vores websteder eller statistiske oplysninger om, hvordan kunder bruger Adobe Marketing Cloud.

 
Vises mine personlige oplysninger på Adobes websteder eller i deres programmer?
Der er flere steder i og på Adobes websteder og apps, der giver dig mulighed for at lægge kommentarer, uploade billeder eller indsende indhold, som andre kan se. Nogle gange kan du begrænse, hvem der kan se det, som du deler, men der er nogle steder, hvor det, som du deler, kan ses af offentligheden eller andre brugere af appen eller webstedet. Vær forsigtig, når du deler dine personlige oplysninger. Del ikke noget, som du ikke ønsker skal være offentligt kendt, medmindre du er sikker på, at du offentliggør det i en app eller på et websted, der giver dig mulighed for at styre, hvem der ser det, som du lægger op. Bemærk, at når du lægger beskeder op på visse brugerfora på vores websteder og i vores app, er det muligt, at din e-mailadresse eller navn inkluderes og vises sammen med beskeden.
Hvis du vil fjerne indhold, som du har delt på vores websteder og i vores apps, skal du bruge den samme app- eller webstedsfunktion, som du brugte til at dele indholdet. Hvis en anden bruger inviterer dig til at deltage i delt visning, redigering eller kommentering af indhold, kan du muligvis slette dine bidrag, men normalt har den bruger, der inviterede dig, fuld kontrol. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dette, kan du kontakte os.
 
Er mine personlige oplysninger sikre?
Vi er klar over, at sikkerheden af dine personlige oplysninger er vigtig. Vi bruger rimelige administrative, tekniske og fysiske sikkerhedsfunktioner til at beskytte dine personlige oplysninger. På trods af vores indsats findes der imidlertid ikke nogen sikkerhedsfunktioner, som er 100 % effektive, og Adobe kan ikke sikre eller garantere sikkerheden for dine personlige oplysninger.
 
Hvor gemmer Adobe mine personlige oplysninger?
Dine personlige oplysninger og filer gemmes på Adobes servere og serverne i de virksomheder, som leverer tjenester til os. Dine personlige oplysninger kan overføres på tværs af landegrænser, da vores servere er placeret overalt i verden, og da de virksomheder, vi hyrer til at hjælpe os med at drive vores forretning, befinder sig i forskellige lande rundt omkring i verden.
 
Overfører Adobe mine personlige oplysninger på tværs af landegrænser?
Vi kan overføre dine personlige oplysninger på tværs af landegrænser til andre lande i overensstemmelse med gældende love.
Hvis du bor uden for Nordamerika, er du tilknyttet Adobe Ireland. Når Adobe Ireland videresender dine personlige oplysninger fra det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), er vi afhængige af en eller flere af følgende lovmæssige mekanismer: EU's og USA's værn om privatlivets fred, standard kontraktmæssige klausuler og dit samtykke. For yderligere oplysninger om certificeringen af Adobe US til EU's og USA's værn om privatlivets fred, inklusive vores certificerings anvendelsesområde henvises der til Værnet om privatlivets fred/videregivelse af europæiske data.
Hvis det indhold eller de data, som du gemmer i Adobe-apps eller på Adobe-websteder, indeholder personlige oplysninger om personer fra EØS, accepterer du, at du har den juridiske ret til at overføre personlige oplysninger til Adobe, herunder overførsel til lande, såsom USA, hvor beskyttelsen af dine personlige oplysninger og myndighedernes rettigheder til at få adgang til personlige data ikke nødvendigvis svarer til dem i EØS.
Ovenstående oplysninger gælder for Adobe-brugere, der har accepteret Adobes politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Der findes flere oplysninger for vores erhvervskunder, der vil vide mere om europæiske dataoverførsler.
 
Hvordan kan jeg gennemgå eller opdatere mine personlige oplysninger eller lukke min Adobe-id-konto?
I henhold til nogle landes love kan du have ret til at få adgang til de oplysninger, som Adobe har om dig, til at rette fejl i disse oplysninger og til at slette personlige oplysninger, som vi ikke længere har forretningsmæssig grund til at beholde. Mange af vores websteder og apps gør det muligt for dig at redigere dine personlige oplysninger ved at gå til " min konto," "min profil" eller en tilsvarende funktion i den app eller på det websted, som du bruger. Du kan ligeledes slette filer eller fotos, som du har lagret på vores websteder og apps, ved at logge på og bruge slettefunktionerne, der er til rådighed.
Hvis du ønsker, at vi skal fjerne din e-mailadresse fra vores markedsføringsdatabase, deaktivere din Adobe-id-konto eller forsyne dig med en kopi af dine personlige oplysninger, skal du sende din anmodning pr. e-mail til privacy@adobe.com. Bemærk, at vi beholder visse oplysninger om dig af juridiske og interne forretningsmæssige årsager, f.eks. bekæmpelse af svig. Vi beholder dine personlige oplysninger, så længe det er nødvendigt for at give dig adgang til de websteder og apps, du har adgang til at bruge med dit Adobe-id, og så længe det er nødvendigt for at overholde vores juridiske forpligtelser og for at håndhæve vores aftaler.
 
Vil Adobe markedsføre sine produkter til mig?
Adobe-koncernen (se liste over Adobes virksomhederog vores opkøbte virksomheder) og de virksomheder, som hjælper os med at markedsføre vores websteder og apps på vores vegne, kan bruge dine oplysninger til at give dig oplysninger og tilbud vedrørende Adobe. Vi giver dig valg med hensyn til vores markedsføringsprocesser.
 
Hvilke oplysninger indsamles af virksomheder, der bruger Adobe Marketing Cloud-løsninger?
Adobe Marketing Cloud-løsninger hjælper vores erhvervskunder med at tilpasse og forbedre ydeevnen af deres websteder, apps og markedsføringsmeddelelser. For eksempel kan disse kunder bruge Adobe Marketing Cloud-løsninger til at indsamle og analysere oplysninger om, hvordan du bruger deres websteder ( læs mere). De indsamlede data gemmes på vores computere til brug af disse erhvervskunder.
 
Kan denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger ændres?
Vi kan fra tid til anden ændre denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger (eller andre dokumenter i Adobe Privacy Center) for at give Adobe mulighed for at bruge eller dele dine personlige oplysninger på en anden måde. Hvis vi gør dette, vil linkene til politikken på vores websteder (som normalt findes i bunden af webstedet) angive, at politikken er blevet ændret. For nye brugere træder ændringen i kraft efter offentliggørelsen. For eksisterende brugere, hvis ændringen er betydelig, træder den i kraft 30 dage efter offentliggørelsen. Vi opfordrer dig til jævnligt at gennemse Adobe Privacy Centerfor at få de seneste oplysninger om vores processer til beskyttelse af personlige oplysninger.
 
Hvem kan jeg kontakte med spørgsmål eller problemer?
Hvis du har spørgsmål vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger eller bekymringer, kan du sende os en e-mail på privacy@adobe.com.